- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
381

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de nærmeste marker hedder „bag Stages gård“ og en
kærstrækning ned imod noret „Stages mose“. Disse navne synes
tydeligt at hetegne, at der her fordum har været en større
gård, hvis ejermænd dog er os helt ubekendte. På halvøen
Fisknes, der skiller de to nor fra hinanden, anlagdes der en
teglgård til de nye byggeforetagender.

Derefter fattede Gregers den plan at omdanne hele
terrænet, således som det dengang var sket mange andre steder
for at skaffe plads til de prægtige herresæder, som rejste sig
trindt om i landet. Til den ende lagdes der en dæmning fra
Fisknes over til Stængerod i Troldslyk, og en anden fra dennes
nordøstligste punkt over til norets modsatte bred, ved siden
af den nye hovedgård, den såkaldte „vindebro“. Over denne
førtes nu en ny landevej mellem Adsbøl og Rinknes.
Kådnerne ved noret måtte fraflytte deres huse, da al jorden nu
skulde samles under avlsgården, medens fiskeriet ophørte af
sig selv; de flyttedes ned til Egernsund og overførte navnet
Alvnor til deres nye bopæl. Horskobbel voxede op til en
prægtig fredskov med talrigt vildt.

Der er opbevaret en optegnelse fra denne tid om disse
forhold; den skyldes en rådmand fra Flensborg Jonas Højer,
som på grund af krigsforholdene 1628 opholdt sig i Malmø
og her sysselsatte sig med sine ungdomserindringer fra
hjemmet. Han havde godt kendskab til Gråstensegnen, da hans
farmoder var fra Rinknes, af den bekendte adelsslægt Bennik.
Højer fortæller først om vikingen Alf, som han, vistnok efter
at have læst Hvidtfeldts historie, gør til den norske
Mindre-Alf; hans stensatte kolig med de gamle mønter (fra o. 1320—40)
blev funden, da junkerens folk samlede sten til grunden under
det slot, som han nu lod opføre på Vandrod. Endvidere
fortæller han, at man alt for tidlig satte ferskvandsfisk i de søer,
som nu var trådte i norets sted, så de døde i store masser
og forpestede luften vidt omkring. Slottet var iøvrigt færdigt
i året 1616 og kaldes af Højer „smukt og velbygget“; nogen
særlig stor eller prægtig bygning var det ikke, Søgård var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free