Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her opslog deres hovedkvarter, men rigtignok som Danmarks
forbundsfæller. Det blev dog ikke dem, men det polske rytteri,
som dækket af danske orlogskibe gik over til Als og
fravristede de svenske denne kostelige besiddelse. Det var den 14.
December; der var indtrådt mildt vejr efter flere dages frost
og isen måtte hugges op i våger ud fra kysten ved Dybbøl.
Da dette var sket, kastede rytteriet sig ud i vandet, med
vojvoden Czarniezki i spidsen, og lod hestene svømme over; der
var et hvilested midt i sundet, hvor hestene fik fodfæste nogle
øjeblikke, hvorpå de fortsatte svømningen over til øen.
Pistolerne havde de fæstet i kraven og krudthornene bar de om
halsen. Da de kom over på den anden side, gjorde de et
indhug på de svenske og slog dem i forening med Tyskerne,
som var komne over i transportfartøjer [1].
Krigen førte mange fordærvelige følger med sig; frem for
alt blev landet i bund og grund ødelagt. En almindelig
pengenød fremkaldte store forandringer i alle ejendomsforhold og
dette traf ikke mindst de forskellige sønderborgske
hertugslægter. Medens nu husene Sønderborg og Nørborg, efter
nogle års spildte forsøg på at holde sig oven vande, måtte
opgive alle deres godser og len, hvorved Als atter blev
kongeligt, slap hertug Filip på Glyksborg med atter at afhænde
Gråsten, medens han iøvrigt reddede sit hertugdømme for
slægten.
Det var en ætling af Ahlefeldterne på Søgård, hvem det
var forbeholdt atter at samle slægtens store ejendomme. Den
før nævnte Fredrik Ahlefeldt til Søgård, Grøngrøft og Årup,
gift med Elan s Ahlefeldts søster Brigitte, var død lige før
krigens udbrud 1657 og havde efterladt sig en eneste søn, af
samme navn, dengang en mnnd på 34 år. Han var ikke blot
en ualmindelig begavet mand, men havde også uddannet sig
ved lærde studier og ved rejser i udlandet, så han stod på
højdepunktet af sin tids dannelse. Han blev kort efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
