- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
388

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig på det ensomme skovslot. Fredrik Ahlefeldt stod i livlig
forbindelse med den store verden ved hjælp af korrespondenter
i alle Evropas vigtigste byer, hvorved han kunde følge
begivenhedernes gang til en tid, da man savnede den trykte
dagbladsliteratur. Han kom også jævnlig til hovedstaden, hvor
han havde en plads i kongens råd, ligesom han her havde en
stor ejendom med en prægtig bogsamling. Han sattes meget
højt blandt de daværende danske statsmænd, men havde ikke
sans for de daglige regeringsforretninger, ligesom han var for
selvstændig og stolt overfor enevoldskongen. Han holdt sig
derfor hellere noget tilbage og tilbragte sin meste tid på
Gråsten. Herfra førte han forhandlinger med hertugen af Gottorp,
som han søgte at knytte til kongens interesse, bl. a. ved et
giftermål; senere, da dette ikke havde den ønskede virkning,
blev det hans mål at tilbageføre det tidligere lensforhold eller
ligefrem at samle hele Sønderjylland under kronen [1]. Overfor
hertugerne af Sønderborg og Nørborg hævdede han ligeledes
med stor styrke kronens rettigheder og han havde en
fremtrædende del i at deres len under hans statholderskab kunde
inddrages. Ved denne lejlighed erhvervede han selv det store
gods Ballegård i Sundved, som havde hørt til Nørborg.

I anledning af et diplomatisk ærende blev Fredrik
Ahlefeldt i året 1665 af kejseren ophøjet i den tyske
rigsgrevestand [2], hvorfor han kort efter søgte at skaffe sig passende
godser i Tyskland. Således købte han af kongen „die
Wildniss“ i Holsten og af en tysk greve Richecourt (Rixingen) og
Mörsberg vest for Rinen. Han kaldte sig nu „greve af
Ahlefeldt og Rixingen“, senere, da Langeland af kong Kristian V
ophøjedes til et lensgrevskab, „greve af Langeland og


[1] [Senere Tilføjelse:] Her burde været nævnt, at han med stolthed fortalte,
hvorledes hans stamfader Hans Ahlefeldt havde hyllet sig i danebrog 1500.
[2] Af denne grevetitel har man som bekendt i vor tid villet udlede det tyske
navn „Grawenstein“. Det er dog også i denne form langt ældre, ligesom
grawenkloster (gråbrødrekloster) i Slesvig o. l. (af graw, ældre skrivemåde for grau, d e. grå.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free