- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
392

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vinduer. Kirken, som endnu i det væsenlige er bevaret, er
opført efter et mønster fra Flandern, jesuiterkirken i Antverpen,
som greven vel altså havde fundet behag i, da han færdedes
her på sine felttog. Den er smykket med en stor mængde
malerier og et sjælden smukt loft med stukkaturbilleder.
Greverne holdt en særlig slotspræst; det var en Johan Paschius,
som indviede kirken (1695—1702); men da der alt nævnes
slotspræster tilbage til storkanslerens tid, har der altså
dengang været et ældre kapel [1].

I disse grevers tid begyndte også den lille by at voxe
op, som nu bærer navnet Gråsten. Nogle huse for
slotsbetjente opførtes selvfølgelig strax i slottets umiddelbare nærhed;
andre, for håndværkere o. l., byggedes på jordlodder syd for
„vindebroen“, den nærmeste dæmning over til Troldslyk. Det
ældste opbevarede skøde på en sådan grund er udstedt 4.
Marts 1699 til farveren i Åbenrå Martin Bahnsen; den
omfattede en lod på 32 skæpper „havreland“, d. e. omtrent 3
tønder land, med hustomt, 6 roder (48 alen) bred ud til vejen;
derfra ned til saltvandet. Den var betalt med 200 mark;
ejeren og beboerne skulde bevare deres fulde personlige frihed
(i modsætning til godsets øvrige beboere), have ret til
kirkestol i slotskirken, såvel på mændenes som på kvindernes side,
og være skattefri såvel til staten som til godset og sognet,
på en årlig afgift af 10 mark nær. Endelig knyttedes der til
stedet en bestandig eneret til farveriet på de grevelige godser,
således at alle dettes beboere skulde være tvungne til at lade
farve hos husets beboer. — Dette farveri gik iøvrigt senere i
arv i slægten og har holdt sig i den på en kortere afbrydelse
i forrige århundrede nær, indtil alle slige forrettigheder
ophævedes efter 1864 [2].

På samme måde solgtes flere lodder, og alt i årene


[1] Moller, s. 362 ff. Et håndskrift fra 1772, af Slotsgartner Hans Petersen i
Gråsten, hvor han kom 1715 (født 1694).
[2] Forfatterens broder, fabrikant A. P. Jürgensen, som nedstammer fra Martin
Bahnsen i 5. led, var sidste ihændehaver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free