- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
402

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halsdan-nes; det første navn er endnu bevaret uforandret, det andet
er efterhånden bleven sammentrukket i Holdnes og har
derefter modtaget en anden forklaring. Mod nord fandt overfarten
sted fra Var-nes (af at vare, vogte) til Løgtved-nes (løg-tved,
en blomsterlund, nu Løjt), hvilke navne begge gik over på de
nærmeste to kirkesogne [1].

Herredet falder ret naturligt i tre hoveddele: mod syd
danner Broager sogn en egen halvø, begrænset af de to bugter
Vemming (Vemund) bund og Nybøl nor; de sex nordlige sogne
falder i to grupper, af hvilke den ene strækker sig fra Dybbøl
bakke langs Alssund til Snogbæk hage og ned mod Nybøl
nor, — den anden fra Als fjord, sundets brede del, og Åbenrå
fjord ned til de to nor, som fra Flensborg fjord trænger ind
gennem Egernsund. Det er denne nordlige del — Ullerup,
Adsbøl og Varnes sogne —, som mere eller mindre vil blive
genstand for den følgende fremstilling.

Varnes nævnes alt særskilt i den såkaldte „kong
Valdemars jordebog“, spredte optegnelser fra det danske
regeringskancelli i Valdemar Sejrs dage (1231), oplysende kronens og
kongens indtægter. Idet Sundved herred nemlig opføres med
en indtægt i korn og penge, nævnes Varnes særskilt på en
sådan måde, at det ses at have hørt til kongehusets
slægtgods. Det vurderes til 96 mark gulds værdi og indtægterne
af det sættes til 5 1/2 mark korn, 3 mark penge og 2 1/2 mark
sølv. Hvad kornet angår, da svarer de 5 1/2 mark eller læst
til 132 ørtug (ørt), af hvilke hver havde 12 skæpper, når der
var tale om hartkorn (rug eller byg), eller 20 skæpper havre.
Pengeindtægten hidrørte dels fra „arnegæld, stød og
gårdsædegæld“, afgifter, som viser, at der har været en slags købstad
eller handelsplads dér i sognet, dels fra møllen og „overfarten“
(færgefarten) til Løjt og øerne. De 2 1/2 mark sølv svarer til


[1] Et pavebrev fra 1255 har navnet Kaldenes Bratorp; navnet Holden, opr.
Halvdan, er endnu ikke ualmindeligt i Sønderjylland. Løjt, Løgt er sammentrukket
af Løgtved (løg — blomst, urt); hele halvøen kaldes Løjtnes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 23:45:10 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/adjorgen/4/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free