- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
408

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ludek Skovman, Las Tygesen, Peder Uke, Hartig Jensen og
andre adelsmænd har alle lidt større eller mindre tab. Man
havde også dengang indfødte „hjemmetyskere“. En adelsmand
Bonde Klavsen af slægten Fris (med egern i våben), som
forekommer i Sundved ved 1400, havde to sønner, af hvilke den
ældste, Klavs Bondesen, var kongen tro, medens den yngste,
Palle eller Palne, gik over til de tyske grevers parti og i
ledtog med deres mænd fra Sønderborg ud førte en hårdnakket
fejde på de tro mænd i Sundved. Han overfaldt og indtog
bl. a. sin broders gård og tog alt hvad han dér fandt for
sig; der nævnes 20 læst korn, 43 stude, 30 køer, 60 får og
60 svin, dertil kostbare heste, én til 50 mark, en anden til
40 mark, foruden flere andre til ringere værdi. På denne
gård mistede også andre deres gods, og det må således
antages at have været en både ualmindelig stor og vel befæstet
ejendom; muligvis var det Brådborg, hvis undergang i en
enkelt overlevering bringes i forbindelse med en broderkrig.
Senere fratog Palle Bondesen også sin broder og et par andre
adelsmænd jordegods i Skelde. Blandt disse var Herman Slots
eller Slese, der havde været krigsfange og hvis søn var bleven
dræbt i fredstid; senere erklæredes han endog for at have
forbrudt alt sit gods i fejden. 1425 vidnede „riddere og svende,
bønder og bokarle“ på Nybøl herreds ting, at Herman Slets
havde forbrudt sit gods ved at dræbe „sin herre hertug
Gerhards tjener Vivian“. Det er neppe gået de andre
dansksindede stort bedre, efterat greverne nu havde sejret. Senere
kom sagen dog op igen og hertug Adolf afkøbte da Herman
Slets’s datter Ide og hendes mand Lage Magnussen hendes
fædrenegods for 300 mark og et stykke klæde. Ligeledes
købte hertug Adolf jordegods i Sundved, som havde tilhørt
Olav Buk og efter hans død var kommen til hans søster
Katrine Markvardsdatter, hvis mand Hartvig Krummedige solgte

Klavs Bondesen vidnede 1421 på Viborg landsting, at Sønderjylland hørte til
Danmarks rige. Hans efterkommere levede i kongeriget. (Danmarks adels årbog
1886, s. 121.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free