Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
16 par folk foruden præsterne; disse, der jo skulde være
ugifte, måtte lade deres husholdersker optage, når det var
ærbare kvinder. Mellem lagmændene gjordes der kun den forskel
på adel og bønder, at hine sad øverst til bords. „Gildet“
skulde holdes hvert år på søndagen efter vor frue dag i høst.
Det holdtes skiftevis af en af brødrene, men altid indenfor
Ullerup og Adsbøl sognes grænser; uden-sogns medlemmer
måtte selv skaffe hus. Til at holde gildet måtte hvert par
folk sende 3 skæpper byg, ugifte mænd og enker mindre; de
skulde leveres på vor frue dag i fasten og var selvfølgelig
bestemte til at brygges til godtøl. Hver lagbroder havde ret til
at medtage ikke blot sin hustru, men også en karl og en pige.
Gildet begyndte på den nævnte søndag med et måltid og
fortsattes til mandag aften; da holdt sex præster messe, tre for
de afdøde og tre for de levende og st. Anna. Om tirsdagen
holdtes der regnskab over lagets midler, dettes udgifter til
voxlys på st. Annas alter, bøderne i vox og øl m. m.
Derefter gik man igen i flok til gildehuset for at fortære
levningerne fra gildet tilligemed en tønde øl, en skinke, ost og
smør. Mindre højtider holdtes st. Anna dag før jul og mellem
påske og pinse; de var især kirkelige. Tilsynet ved gilderne,
idømmelsen og oppebørslen af bøder m. m. forestodes af en
oldermand og en skurdsmand.
„Broderskabet“ skulde stå sin prøve i fællesskab ved
visse lejligheder. Således måtte medlemmer ikke stævne
hinanden til tinge, før forlig var forsøgt i et lagmøde, og når en
broders gård brændte, skulde de andre hver give en snes
lægter og en trave halm til taget, samt yde en dags arbejde
med at sætte det op. Det var altså mere en tilkendegivelse
af broderligt fællesskab end egenlig hjælp, især da der
selvfølgelig samme dag blev givet et rejsegilde. Ved dødsfald
ydedes der hjælp ved vågestue og begravelse, ved messer og
forbønner, både i kirkerne og i hjemmet. Til gengæld skulde
de efterladte inden år og dag holde gravøl for alle lagets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
