- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
426

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

22,600 rigsdaler, at betale til Kieler omslag, samt et spænd
beste, som skulde leveres strax. Det viste sig imidlertid
bagefter, at grevindens medgift var prioriteret i gården, og da
denne var betalt, mødte endnu en anden panthaver og måtte
udløses. Først 1708 kom hertugen i besiddelse af sin
ejendom, medens det pålagdes svogeren Karl Ahlefeldt på Gråsten
at skaffe ham oprejsning i søsterens andre ejendomme. Hans
Høk døde kort efter salget af Avnbølgård; hans børn havde
året efter en sag for landretten mod forpagteren af Blansgård.
Slægten uddøde i det følgende århundrede.

Blansgård er en af de meget få herregårde i
Sønderjylland, som beholdt deres indfødte ejere, søn efter fader, langt
ned i tiden. Gården var som alle lignende gamle herresæder
kun lidet større end en almindelig bondegård, den ligger lidt
udenfor byen, nær vejen sønderpå til Ullerup. Den ældste
ejer som nævnes er Magnus Jepsen; han forekommer i et brev
fra 1483. Hans søn og efterfølger var Jep eller Jeppe (Jakob)
Magnussen, efter hvem slægten beholdt efternavnet; de førte
et spydjern i deres våben. Jep nævnes alt 1506 som
medstifter af st. Anna-laget i Ullerup kirke og forekommer endnu
1530 i adelens mandtal; han er et ypperligt exempel på en
„god mand“ efter gamle tiders skik: det jævne danske navn,
gårdens ringe størrelse, som den sikkert havde været fra
umindelige tider, og hans samliv med sognets bønder til trods
for at han med ære fører adeligt skjold og våben, alt dette
peger tilbage gennem århundreder til den ældre middelalder;
der er intet i vejen for at Jep Magnussen i lige linje kan
have nedstammet fra „Peter Nilssen til Blånes“, som levede
1315, og således tilbage til endnu fjernere tider.

Jeps søn og efterfølger var Povl Magnussen, der alt
nævnes 1536 som ejer og først døde 60 år efter. Han havde
1543 sex bøndergårde, af hvilke de fire lå i Snogbæk, en i
Såtrup og en i Bavrup. Han var i de år husfoged på
Sønderborg og havde som sådan det nærmeste tilsyn med den fangne
konge Kristian II. Vistnok som belønning for sin gode

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free