- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
439

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skovbølgård; de blev købte af overinspektør Nikolaj Paulsen,
af en bekendt forpagt er slægt fra Als, senest forpagter på
Kiding, for ialt 42,000 rdlr.

Af avktionsbeskrivelserne ses, at den daværende forpagter
på Ballegård gav årlig 780 rdlr.; han holdt 54 køer, 20 stykker
ungkvæg og 18 heste. Gårdens avl måtte besørges af
forpagteren ved egne folk, medens 8 bol i Blans holdt veje og hegn
og gjorde høhøsten; de skulde tillige gøre „håndtjeneste“ sammen
med kådnerne. Forpagteren af Skovbølgård gav 800 rdlr. og
holdt 100 stykker kvæg og 14 heste. Bøgskov var
bortforpagtet for 1100 rdlr.; der holdtes her 140 stykker kvæg og 24
heste. Veje, gærder og høbjergning besørgedes af 6 bol i
Blans, 5 i Bavrup og 1/2 i Avnbøl.

Bøndergodset regnes i denne beskrivelse ikke efter bol,
men efter den nye matrikels plove. Der betales i
„herreregistret“ af de enkelte gårde, ikke efter plovtal, men
øjensynligt efter gammel overenskomst om afløsning fra det
egenlige hoveri, hvorimod de kongelige kontributioner jo svares
efter plove. Således hørte der til de tre pågældende gårde
herrepenge af Såtrup sogn (c. 40 rdlr. af godt en plov), af
Ullerup sogn, nemlig Blans og Avnbøl, 424 rdlr. 8 sk af 16 5/21
plove, af Feldsted sogn (c. 236 rdlr. af 8 pl.), af Adsbøl sogn:
Bøgskov skov, Brådborg og Limberg, 7/16 plove, 5 rdlr. 45 sk.
Godt 10 plove i Bavrup betalte intet, da de gjorde fuldt
hoveri. Omtrent 18 plove sammesteds lå til Gråsten, men
betalte også her kun en ubetydelighed. De gjorde hovtjeneste
til Gråsten, Fiskbæk, Kiding og Bøgskov.

Godt et halvt hundredår senere opløstes også den
lyksborgske godssamling, ved hertugslægtens afgang 1779. De
hertugelige bønder blev herved kongelige og forpagtergårdenes
skæbne var afgjort: de skulde ligesom de andre domæner
udskiftes og sælges til bønder og kådnere. Ved denne forandring
fuldendtes i Sundved bondestandens udfrielse fra det hele
herregårdsvæsen og den opnåede den fortrinlige økonomiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free