Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Bårdskov (Keldstrup).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navn, som ikke kan være oprindeligt, da „ved“ og „skov“
har samme betydning. Skoven må oprindelig have heddet
Barved, der i almindelighed fortolkes som nåleskov, og
derefter har da gården atter taget navn.
Navnet Barved har som bekendt sin store betydning i vor
historie, da Sønderjyllands nordligste syssel var opnævnt
derefter: Barwith-syssel. Dette var ikke blot mærkeligt som
verdslig herredsgruppe (omfattende Haderslev, Tyrstrup, Frøs,
Gram og Ravnstrup herreder, med stæderne Haderslev og Ribe),
men også som et kirkeligt provsti under Slesvig stift med sin
særlige sysselkirke og præsteskole i Haderslev [1].
Man har villet gøre gældende, at dette syssel skulde være
opnævnt efter byen Bjert, men dette er aldeles uholdbart.
Dennes navn er nemlig af helt anden oprindelse og hedder i
13. århundrede Bjærte, den lyse, rene; det kan umulig være
dannet af Barved.
Mindet om, at Bårdskov var en gammel herregård, til sin
tid altså vistnok sæde for kongens sysselmand, holdt sig langt
ned i tiden og som ovenfor nævnt betegner Johan Mejer den
således på sit kårt fra 1649, selvfølgelig fordi hans
hjemmelsmænd dér på stedet opgav den som sådan. Den blev da også
efter krigene 1657—60 af kongen givet som gave til en
fortjent officér, ritmesteren Hans Stenbek; gavebrevet af 9.
November 1660 betegner den som „øde“, hvorfor den nye ejer
også får den skattefri i tre år mod at tilfredsstille dens
kreditorer. Gården har da åbenbart delt så mange andres skæbne
at være bleven ødelagt i krigens tid og forladt af sine
beboere.
Da ritmesteren imidlertid havde vanskelighed ved at få
noget ud af gården i de dårlige tider, fik han, da de tre år
udløb, ved kongebrev af 28. Marts 1663 fritagelse for al
tjeneste, ægter og hoveri, og da gården 1670 blev udlagt til
rytterhold, fritoges ejeren for landgilde mod at svare 25 rdl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
