- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
456

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mårkær kloster i Angel.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

måtte optages syv par lægfolk; blandt disse sidste skulde
adelsmændene med deres fruer have det øverste sæde.
Sammenkomsterne til fælles gudstjeneste og glade gilder holdtes i
Mårkær, og til klosterkirken gik også lagbrødrenes fromme
gaver. Iøvrigt minder de opbevarede vedtægter om det st.
Anna-lag, der samtidig oprettedes i Ullerup for præsterne i
Sundved (ovfr. s. 412 ff.).

Om der fra de danske Antoniusklostre virkelig blev gjort
noget for at opfylde ordenens bestemmelse, sygeplejen, véd vi
intet om; det må dog antages, at det har været tilfældet. I
et brev, hvorved fru Pernille Olufsdatter, Anders Bilde til
Søholms hustru, 1511 optages i broderskabet i Præstø og
hvorved der gives hende del i alle de gode gerninger, som øvedes
i ordenens 365 huse, nemlig messer, „tider“ (d. e.
andagtsøvelser til alle døgnets hellige tider), faster, nattevagter og
almisser, omtales som sådanne særlig underholdningen af
fattige og syge af helvedsild, vanføre eller lemlæstede. Dette
brev består af en trykt formular, der kun er udfyldt med
klosterforstanderens og fruens navne; lignende har altså
utvivlsomt været udstedte i større mængde og vistnok været en rig
indtægtskilde for munkene. Men det må da vel antages, at
der også var noget om „de gode gerninger“, som man købte
sig del i til syndernes forladelse.

Denne optagelse i broderskab med tilhørende sjælesorg
fører tanken over til klostrenes virksomhed med indsamling af
milde gaver rundt omkring i landet. Denne blev øjensynligt
dreven i det store, om kap med de egenlige tiggerklostre,
således som det især fremgår af reformationstidens satirer.
Antoniusbrødrene samlede særlig flæsk, idet svinet var bragt i
forbindelse med deres helgen: han havde i sin ørken ikke haft
andet selskab end de vildtløbende svin. I Italien lader
munkene endnu, eller lod i mands minde, en gris løbe omkring i
byen med en bjælde om halsen; den kaldtes „Antonigrisen“
og fodredes af folk til ære for munkenes fader, indtil den var
skikket til slagtning i klostret. Indsamlingen af flæsk synes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free