- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
469

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gamle Henrik Holks sønners fødsel og dåb.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han over i hertug Hans’s tjeneste sammesteds, og nogle år
senere optoges han efter kong Fredrik II’s anbefaling ved
markgreve Georg Fredrik af Brandenborgs hof. Efter at have
været dennes mundskænk vendte han tilbage til Danmark og
blev hofjunker hos kongen, senere kammerjunker. Fra året
1586 var han hofmester hos dronningen og efter kongens død
1588 blev han lensmand på Københavns slot. Senere var han
lensmand på Kronborg, i Norge, på Tryggevælde og tilsidst
på Gulland med Visby. Hans søn, den berømte grev Henrik
Holk, feltmarskal i trediveårskrigen, er forhen omtalt; også
de nulevende grevelige linjer Holk nedstammer fra Ditlev til
Rønhave.

Den yngste broder, Kristian, født 1558, gik ligesom
faderen kancellivejen. Han blev sekretær i det danske
kancelli 1582 og 1589 „øverste sekretær“, den der forestod de
daværende regeringskontorer. 1596 blev han efter sin afgang
fra kancelliet medlem af rigsrådet og lensmand på
Tryggevælde, senere på Hald og på Silkeborg. Han er stammefader til
de nuværende friherrer (baroner) Holk til Holkenhavn på Fyn.

Anders Holk, født 1550, døde 1595 i Svendborg og blev
nedsat i den derværende fruekirke; han sad på Ballegård,
indtil den solgtes i året 1589. Den ældste broder Bertel synes
at have holdt sig til den i Nørrejylland købte herregård
Højgård.

Rønhave og Ballegård solgtes af brødrene til Hans Blome,
tidligere ejer af Gammelgård og Helvedgård, i sommeren 1589,
og af denne igen i det følgende år til hertug Hans af
Sønderborg, for 31,500 rdlr. (126,000 kr.). Derved var et af de
mange bånd bristet, som dengang knyttede stormændene i
Sønderjylland til dem i de øvrige danske lande.

Et blik på fortegnelsen over de faddere, som samledes til
barnedåb på Rønhave, vil nemlig vise, hvor denne slægt havde
sine forbindelser. Ved siden af de talrige gæster fra Als og
Sundved møder vi nemlig især medlemmer af den fynske
adel. Først er der selvfølgelig husfruens slægt fra Søbo:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free