- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
484

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gamle Henrik Holks sønners fødsel og dåb.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af de ti segl, som har hængt under brevet, er et affaldet
(Ulf Stures).

Der er endvidere bevaret et tingsvidne fra Sønderherred
ting, udstedt onsdagen efter Peter og Povls dag 1488 (2. Juli),
af herredsfoged og tingmænd, hvorved denne tilskødning af
gårdene, foretagen af Peter Sture, „stedsevarende vikar“ ved
Lysabild kirke, bevidnes som lovlig forkyndt til tinge. Det er
betegnende, at dette vidne er udstedt på plattysk.

Som det vil ses er der en modsigelse mellem brevets
danske indhold og den latinske slutning. Peter Sture siger,
at hans fader også hed Peter, farfaderen Markvard, medens
han gør Tomas Stures sønner Henrik, Klavs og Ulf (Vulf)
påtaleberettigede m. h. t. vilkårenes overholdelse. Ikke des
mindre siges i slutningen de tre mænd af samme navn, som
var nærværende, at være hans „kødelige brødre“ (fratres
germani). Nu er det vel ikke umuligt, at han både kunde have
disse brødre og dog vælge fjernere frænder af samme navn til
sine eftermålsmænd, men det er dog så usandsynligt, at det
noget nær må betegnes som uantageligt. Nærmere ligger det
at antage, at der er begået en fejl med det latinske sprog,
måske kun ved brevets renskrivning, og at det kun har været
meningen at betegne de tre som (indbyrdes) kødelige brødre.
Man kan vistnok uden at udsætte sig for at tage fejl gå ud
fra, at de tre brødre var Peter Stures søskendebørn, således
at deres fader Tomas Sture ligesom den ældre Peter Sture
var sønner af deres fælles farfader Markvard Sture.

At hitte rede mellem de ældste mænd af denne slægt
vilde derimod nu være umuligt. Ved afgivelsen af forskellige
vidnesbyrd på Urnehoved 1397 var en Markvard og en Tames

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free