- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
485

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gamle Henrik Holks sønners fødsel og dåb.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilstede. I kampen mellem kong Erik og de holstenske grever
nævnes der på kongens side en Henrik, som det synes
hjemmehørende ved Tønder, og en Sven, der blandt andet fravrister
greverne Ærø. På grevernes side nævnes derimod Otte og
Peter med ejendomme i Sønderherred på Als. I alle tilfælde
ses det heraf, at slægten var gammel på Als; de her nævnte
danner mellemledet mellem Sturerne ved 1500 og de foran
nævnte fra årene 1344, 1358 og 1369.

Den Tames Sture, hvis 3 sønner nævnes i præsten Peters
brev 1487, forekommer i en opgørelse af adelens
mellemværende med kong Kristian I i året 1470 og, som det synes,
endnu 1519 i et regnskab; dette kunde dog være en yngre
mand af samme navn. Den ældste søn Henrik var død i
året 1514, da hans enke solgte en årlig ydelse af 5 mark
lybsk af en gård i Notmark til indtægt for sognepræsten. Hun
havde dengang lige solgt Gammelgård med tilliggende mølle
og byen „Turov“ til mandens broder Vulf. Købebrevet blev
senere lagt i rette mod Ditlev Alefeld, der efter Vulfs søn
Tomas Stures død vilde frahjemle enken denne gård, hvorefter
den tildømtes hende (1565); salget lå dengang nogle og 50
år tilbage i tiden.

Tames Stures anden søn Klavs var gift med Sofie Holk,
en søster til Mandrup Holk til Barritskov. De synes ingen
sønner at have haft og Klavs døde tidlig (han var død 1513),
hvorfor Gammelgård gik over til den yngste broder. Derimod
havde de et par døtre, af hvilke Margrete, der fremhæves for
sin skønhed, ægtede den berømte ridder Magnus Gøje,
Danmarks riges hofmester, og med ham havde flere børn. En
søster til hende, Magdalena, fik 1548 af kong Kristian III
tildelt indtægten af en læst korn årlig af Ulkebøl kirkes jorder,
som hendes moder havde haft før hende, medens „herligheden“
over godset var gået i arv til Vulf Sture. Hun døde 1562 i
Haderslev og søstersønnen Kristoffer Gøje meldte sig som
nærmeste arving til hendes efterladte bo. I året 1547

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free