- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
490

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gamle Henrik Holks sønners fødsel og dåb.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennem forvanskningen. Hun forekommer endnu ved 1564,
men nævnes ikke mere i det lidt yngre mandtal.

I „Danske atlas“ (VII 435) fortælles, at Kegnesgård, der
som alle andre ejendomme endte med at tilfalde hertug Hans
af Sønderborg, af kong Kristian IV var givet til hans livkarl
Tomas Kylling.

Hvorfra denne efterretning hidrører, kan ikke ses, og det
rnå derfor stå ved sit værd, hvad der ligger til grund for den.
Kristian IV ejede næppe noget som helst på Als, hans fader
havde ved et mageskifte (1584) overdraget alle kronens
ejendomme til sin broder; blandt disse nævnes heller ikke
Kegnesgård. Der boede iøvrigt en slægt ved navn Kylling i Assens,
en rådmand Lavrids Kylling og hans søn, den bekendte
botaniker Peter Kylling.

I Tandslet sogn fandtes der endnu en gammel gård:
Ærtbjerggård. Den nævnes i et landregister fra 1565 med
Baltasar Kerberg som ejer. Samme år stævnes denne mand af
Didrik Høk for landretten i anledning af et pantebrev og
købebrev på noget arvegods (gårde). Nærmere antydning herom
fås af et lidt ældre landregister, i hvilket Kerbergs navn er
sat istedenfor fru Drude Høk til Ulkebøl. Både han og hun
findes andensteds nævnte til denne by, fru Drude helt tilbage
til år 1534, da hun opføres med 4 gårde. Hun er øjensynligt
enke efter Goske Høk, der nævnes her 1530. Da nu Didrik
Høk (til Kærstrup, fra 1585 til Avnbølgård, se ovfr. s. 423 f.
og 441) påtaler Kerbergs jordegods, må Goske have været en
nær slægtning af ham, uden al tvivl en farbroder, opnævnt
efter sin morfader Goske Holk. Dette vilde da også forklare,
at han har haft gods i Ulkebøl, nemlig en søsterpart i
Rønhave efter sin moder Anna Holk.

De fire gårde, om hvilke der her er tale (1534), synes
uforandrede at være holdte sammen, indtil de gik over til
Baltasar Kerberg; denne nævnes nemlig med dem i
skattemandtallet fra omtrent 1570 og kaldes da til „Ulkebølgård“.
Han forekommer blandt fadderne på Rønhave 1556 og kaldes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free