Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Advarsel mod Totalafhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I et i „Throndhjems Stiftsavis", No. 234 indført Tilsvar
paa en Opfordring til at forklare, hvorledes jeg har kunnet vove at
advare mine Konfirmanter mod at gaa ind i „Good-Templar-Ordenen”
og „Totalafholdsforeningen”, har jeg erklæret Totalafhold for
principielt at være en Fornegtelfe baade af Guds Skabning og den kristelige
Frelse. I denne anledning er jeg bleven anmodet om en nærmere
Redegjørelse for, hvorledes jeg saa hermed forener Skriststeder som
Rom. 14, 14. 15. 20. 21: 1 Kor. 8, 12. 13 o. fl., hvortil
Totalafholdssagens Forsvarere støtte dens formentlige Berettigelse.
Naar jeg skal gjøre Rede herfor, er det formentlig nødvendigt,
at jeg først fremlægger min Forstaaelse af de nævnte Skriftfteder.
I Rom. 14, 13—23 formaner og opmuntrer Apostelen de
kristne til ikke gjensidig at fordømme hverandre, men følge den
Grundsætning: ikke at give noget Anstød. Foranledningen hertil var den,
at der i Rom blandt de Jødekristne fandtes endel fordomsfulde,
ængstelige Sjæle, som i hypernomistisk Frygtsomhed manglede Kraft
til at hæve sig til fuld kristelig Frihed i Brugen af Ting, der i sig
selv var ligegyldige; de turde saaledes ikke spise Kjød, ikke drikke Vin,
ikke undlade at iagttage de jødiske Festdage. Med denne sin selvvalgte
Gudsdyrkelse undlod de heller ikke at dømme de friere kristne, af hvem
de til Gjengjeld herfor høstede deres Foragt (V. 10). Dette
jødekristelige Afhold blev af dets Tilhængere i Rom dog øvet saa
fordringsløst og saa spagfærdigt (navnlig hævede de for den Sags Skyld ikke
Bordsamfundet med de hedningekristne), at Apostelen med sin didaktiske
Visdom ikke fandt sig beføiet til at optræde i egentlig Kamp derimod,
men taler derom med den mildeste Skaansomhed mod de svage,
ængstede Samvittigheder, der ikke formaaede at holde hint særegne
Afhold og hine særegne Fromhedsøvelser idethele for noget
uvæsentligt. I Principet giver han vistnok de sterke, de friere kristne, Ret,
hvilke uden Skrupulositet hævede sig over hine i sig selv ligegyldige
Ting; men ligesom han formaner de svage til ikke at dømme de
sterke, saaledes sormaner han de sterke til ikke at foragte de svage.
Begge Parter skal betænke, at de i Kristus have sin fælles Herre og
sin fælles Dommer. Den kristelige Broderkjærlighed kræver gjensidig
Hensynsfuldhed baade i Sind og Opførsel. Saaledes vil det være
kjærlighedsløst af den sterke, den friere kristen ikke at tage Hensyn til
den svage, kjærlighedsløst at foragte og fordømme ham for Exempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
