Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
till at forfölge dennem, som de udbredde) vere fornöijed,
om de vilde bede om forladelse for deris forseelser, og
retirere sig. Jeg ved endnu ingen, som har giort det, uden
Rigens Admiralen; dog ved jeg inted, om hand har bedet
om forjadelse. Det er det beste Partij, de kand tage, og
söm jeg daglig mere og mere penetrerer i alle sagerne,
aaa har en del déraf fortjent mere straff, end jeg nog tiid
tilforne hafde troed. Mens nar mand vill examinere alting
med rigueur, hvem er da uskyldig? Derer well ingen, som
kand rose sig att hafve saaledis tjent sin Herre, at hand jo
enten af forsommelse, heller ofverilelse, af uforstand,
heller ald for stor ifver, har begaaed nogen faute; oger dend
vane, de skall hafve i Engeland, inted ùrimmelig, at in*
gen bestflninger nar de, som dennem har beklædet, tager
afsked, begierer de ogsaa en General pardon for alle
deris forseelser, i hvor vel at de end hafver tjent. Om
end-skiönt at det inted er maner i Danmark, saa finder jeg mig
dog skyldig at bede Eders Kongl. Maij:t om forladelse, om
og inted alle parterne af min skyldighed har efter
kom-med. Mens^ som jeg aldrig har feijlet, enten af goed vill«
je heller troeskab, saa haabes jeg, at Eders Kongl. Maijttt
intet heller skall fattes paa godhed for mig og stetae
biif-ve mig en Naadig Herre, som jeg skall forblifve Eders
Kongl. Maij:tt Allerunderdanigste og troe tjenere.
D:o d:o iS Mars 1682. Jeg maa bekiende, at de
Svenske lider meget, en deel af de resolutioner, som en deel
af redsel, en del ved intriguer er tagne paa nogle Rixdage,
ogsaa af meget, som skeer langt anderledis, end det har
verit resolveret af Stenderna i. Mens skaaningerne, som er
ulykelige nok, i det at de ere komne fra deris naturlige
öfrighed under folk, som aldrig blifver dem goede ; de
hafve en aldfor elendig Skæbne, om de inted maate beholde
de friheder, som dennem ved cessionen er tilsag te. Paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
