Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Skandinaverne i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
rika F. Bruun, stud. Hans Caspersen og hr. Adelsten
Berge.
Som allerede antydet virkede selskabet fra først at
gjennem to afdelinger, en svensk og en dansk-norsk.
Begge afdelinger skulde imidlertid holde aarsmøde sam
men og formændene præsidere vekselvis — den norsk
danske, naar NolBil-6anBks sager I)SQaiiai6<i6B, og den sven
ske, naar svenske sager behandledes. Men svenskerne fik
aldrig noget at behandle. De gjorde ingenting, fik ikke
stiftet foreninger, havde derfor intet at rapportere om
til aarsmøderne. (Det er helst inden goodtemplarorde
nen og templar-selskabet, de svenske afholdsvenner findes).
Tilslut blev de aldeles borte, < g paragrafen om de to
afdeliuger blev som følge lisrak Btrei^st al konstitutio
nen i 1893, og navnet forandret til "Minnesota totalaf
holdsselskab" (altsaa ikke in6BlirVullst til no^en natio
nalitet).
Det gik i begyndelsen noksaa smaat med at faa
korsninFsrns til at slutte sig til 8sl8lcal)st. De var
bange for, at det vilde føre altfor store forpligtelser
med sig, og at de derved vilde tabe en del at sin selv
stændighed. Men lidt efter lidt indsaa dog de fleste,
at skulde der gjøres noget planmæssigt, aggressivt mi»
sionsarbeide for sagen, da var man nødt til at forene
sine kræfter under en fælles ledelse, og saa meldte de
sig til optagelse i selskabet. Men der er fremdeles
mange foreninger, som staar udenfor, og det var ønske
ligt, om ogsaa disse vilde melde sig. Selskabet tæller
nu 75 foreninger med et samlet medlemeantal af om
kring 5000.
Som før fortalt skulde fællesselskabet være upartisk
i politiken. Men allerede ved selskabets stiftelse var
der dem, som mente, at man som afholdsfolk ogsaa
burde gjøre sin indflydelse gjældende i politiken, og
saa blev følgende udtalelse føiet til art. 3 i konstitutio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
