Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Skandinaverne i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
nen: "Dog bør selskabet støtte det politiske parti, som
gjør mest for afholdssagen." Dette übestemte tillæg
gav anledning til adskillig diskussion; tni fra 1886 af
begyndte afholdsvennerne i masse at blive radikale pro
hibitionister, der ikke længer kunde stemme med de
gamle licensepartier, og saa blev det et almindeligt for
langende, at selskabet skulde erklære bestemt, hvilket
parti burde støttes. Antisaloon-republikanerne var na
turligvis imod en saadan erklæring. Men i 1887 ved
tog desuagtet aarsmødet følgende resolution: "I henhold
til konstitutionens kap. 3 sidste passus at selskabet un
derstøtter det politiske parti, som gjør mest for afhold^
sagen, og, da for nærværende kun et parti, prohibi
tionsp*artiet, forfægter vore principer paa det politiske
felt, og da alle de andre erklærer sig for license, saa
anbefaler 8el8lcal)et de skandinaviske afliol6Bvenner at
støtte prohibitionspartiet."
Denne resolution var tydelig nok, og prohibitioni
sterne var fornøiet; men antisaloon-republikanerne var
utilfreds. De klagede over, at afholdsarbeidet var kom
met i et daarligt gjænge, at det var draget md i poli
tiken, at det ikke Isender dreves med saadant kristeligt
alvor 80 før, men at en hel del af ungdommeligt
l6tBincl og liaad gutteagtighed havde sneget sig md osv.
Paa den anden side beskyldte prohibitionisterne de repu
blikansksindede for at elske sit gamle parti høiere end
afholdssagen, og at de af egennyttige hensyn — for at
bevare sin politiske indflydelse — ikke turde bryde med
sine forrige partifæller, men gik med dem i tykt og
tyndt, selv da naar det bar lige imod deres principer
som afholdsmænd.
Stemningen paa begge sider var en tid ganske bitter.
Men lidt efter lidt gik dog bitterheden ove og gjen
sidig tolerance blev mere almindelig. I de senere aar
Afholdssagens historie. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
