Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biskop Jens Laurits Arup - Tale i latinskolens festsal 6te april 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fælles foreningspunkt ? Den er det, der maaske mere
end noget andet bevirker ulighed ikke blot i de ydre
kaar, ikke blot i det tilfældige, uvæsentlige, forkrænke
lige, men just i det, der giver mennesket sit værd,
just i det, der vedvarer, der beholder sin betydning,
naar alt andet forsvinder; deu er det, der nedsænker
mennesket i elendigbed og fordærvelse, og et stort,
ophøiet øiemed under kampen imod den er at hæve
det sunkne og derved virke for den lighed i det
bedste og ædleste, der staar for menneskevennens øie
som den skjønneste frugt af slegtens udvikling.
Men skulde vi her kunne glemme den stræben i
mennesket, der peger hen imod det høieste, der om
fatter evigheden, hans egentlige hjem? Griid alene ser
i hjerternes dyb, ene for ham ligger sandheden klart
udfoldet. Menneskets blik naar kun til det ydre, der
etter dømmer og slutter han; men skulde vi ikke
turde glæde os ogsaa over hine ydre tegn, naar de
synes at vidne om, at midt under den jordiske travl
hed, midt under kampen for at vinde og bevare de
timelige goder, dog ei det høiere og evige tabes af
sigte? En overgang til det bedre er jo ogsaa her
indtraadt; en kristelig aand synes mere og mere at
trænge ind i samfundet, at virke paa hjerterne, at
fremkalde alvor i bestræbelserne og hellige disse. Og
religionen, Gfuds velsignelsesrige gave til mennesket,
der omfatter hans hele væsen og tilværelse, hans
tanke, hans vilje, haus daad, kan da visselig ikke
stilles udenfor betragtuingen, hvor det gjælder en
idræt, der saa sterkt, saa almindelig har grebet men
neskenes hjerter, der fremtræder saa omfattende, der
forjætter saa rige frugter. Kun hvad der har sin rod
i Gud, kun hvad der bygger paa hans velsignelse,
har bestandighed; hvad der er af verden, hvad der
sætter sit haab til den forsvinder snarligen, og dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
