Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 13de juni 1851
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
da bliver han skuffet. Men man trøster sig- over sin
afmagt, saa godt man kan, og jeg tænkte da, at denne
leden efter nye sider ved en sag vist maa komme af,
at det bekjendte ikke længer tilfredsstiller, ikke læn
ger har nogen bevægende og bestemmende magt; jeg
tænkte, at man derved mere adspredte sig seiv og
andre end samlede, og at det dog her som andensteds
bliver det samme, atter og atter gjentaget, som skal
faa indgang, at det er dettepræterea censeo, som om
sider ødelægger Kartago. Jeg tænkte, at det var
en af hensigterne ved dette møde, at vi skal styrke
hinanden til troskab i den tjeneste, til hvilken vi har
viet os, styrke os ved atter at overveie sagens vig
tighed, dens hindringer og befordringsmidler, styrke
os ved at foreholde os, hvad der kræves af os. Thi
det kan dog vel ikke tilfredsstille mange, at de har
afgivet en offentlig erklæring, som de i det udvortes
bliver tro for ei at staa til skamme som de, der enten
har foretaget noget uoverlagt, eller hvis kjærlighed er
bleven kold. Yi skal være en opinions bærere og ud
biedere, og alt kommer derfor an paa dens styrke i
os seiv og de livs-ytringer, som den hos os frembrin
ger, og det gjælder derfor ogsaa i denne sag, alt efter
dens rang ligeoverfor livets øvrige formaal, at vi maa
i den leve, røres og være. Yi trænger til at styrke
hinanden, saameget mere som den udsigt over sagens
stilling, som idag er os aabnet, ingenlunde er lys:
Andresen er død, en af de levende røster i vort land
er forstummet, der er saa nødvendige, dersom sagen
skal tiænge saa dybt ned, som vi vil. Yi trænger
til at styrke hinanden, saameget mere som vi arbeider
et folk, der vel bærer det rolige overlægs og be
sindighedens ros, men hvor træghed og ligegyldighed
ofte vil anmasse sig besindighedens navn, hvor beske
denheden ofte maa brede sin mantel ud over mangel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
