Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 4de oktober 1867
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
den onde tilbøielighed, ikke ofte bragt frelse til den,
der allerede var bleven slave af den onde magt, men
den kar seiret hos alle dem, som har kjærlighed til
menneskene, som elsker sit fædreland, som gjerne vil,
at alt godt og priseligt skal vinde fremgang. Og
denne seier var en virksom seier; den ndrettedc dette,
at mangfoldige spurgte sig seiv, om der dog ikke var
et, der mere end noget andet hragte denne tilbøielig
heden altfor hurtig og sterk tilfredsstillelse; om der ikke
var noget, som ophidsede tilbøieligheden i altfor uhyre
grad. Og de saa da, at hrændevinet var en saadan
forferdelig magt, de saa, at hrændevinet som prisbil
ligt og let tilgjængeligt var i høieste maade fristende
og fordærveligt i sine virkninger for saa mange tusen
der; de saa, at det var en fordærvelig leveskik denne
at hruge hrændevin som daglig drik, uden at tid
eller omstændigheder gjorde det fornødent. I kraft af
kvad de saaledes saa og havde lært, reiste ogsaa de
sandhedens og oplysningens banner. Men den sandhed,
de fremhævede ved siden af, at de med al kraft
deltog i skildringen af de umaadelighedens fordær
velige følger, der ovenfor er paapegede —, var denne,
at som det var et overordentlig onde, saa maatte det
ogsaa mødes paa overordentlig vis; den sandhed, de
fremhævede, var den, at brændevinets brug som drik
var en unødig og unyttig ting, der i sine følger baade
for ungdommen og den übefæstede mængde var i høieste
maade fordærvelig, og at denne leveskik havde en saa
væsentlig del i den sørgelige tilstand, som mødte dem,
hvor de vendte sit øie. De mente da, at alle, der
ikke laa under for denne magt, havde det som en
hellig, af kjærlighed dikteret pligt, at slutte sig sam
men og vise menneskene, at man kunde leve uden
denne skik, at man kunde være sund, glad og veltil
freds uden den, og at den ikke i mindste maade var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
