Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. med. F. Chr. Faye - Tale ved aarsmødet 25de juni 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
mende generationer. En isoleret virken i enkelte lande
kan svækkes ved modstand og indifferentisme fra andre
lande, hvor man liar anseet brændevinet mindre ska
deligt, fordi det ikke var kjendt i sine værste følger;
men lammes kan denne bestræbelse umulig. Kloge
mænd bar vist, at alkobolnydelse kan bringe et men
neske til at lade sig nøie med lidt mindre mad, fordi
stofomvekslingen eller legemets fortæring derved fo
regaar mere langsomt; men ogsaa disse mænd skal
vist faa at se, at just ber ligger en dobbelt djævel
under; tbi da denne virkning ikke kan opnaaes uden
ved jevnlig brug af drikken, bliver mennesket paa
denne maade mindre smidt i sin legemlige konstitution,
og lysten til spiritus vokser dertil med dagene og vir
ker ikke alene fordærvelig paa individet, men det dag
lige eksempel og den jevnlige brug nedbryder i læng
den slegtens belbred og lykke.
Man spørger endnu, hvad vil vi opnaa ved vor af
boldsreform, om vi virkelig tænker paa at fjerne bræn
devinet fra det daglige livs brug, om vi tænker paa
at uaa det umulige; tbi i saa fald er bestræbelsen
unyttig og udfaldet ikke tvilsomt. Yort svar berpaa
er simpelt og klart, hvad vi noksom har gjentaget,
at vi stræber dertil, at vor efterselgt skal lære, at
brændevinet er en unyttig ting i det daglige livs brug
og kun anvendeligt under visse bestemte forhold.
Man hefter sig ved, hvad man kalder vort løfte
om afhold, og siger, at deslige baand er vor indivi
duelle frihed imod. Men det er en vildfarelse, vi
uafladelig har at bekjæmpe, at afholdsreformen vil
lægge baand paa nogen. Hvis en mand befinder sig
vel uden brændevin, og han ser til overflod, hvad
ufred denne drik gjør, vil det da være urigtigt af ham
højt at udtale dette til sine børn og vise dem sand
heden af læren i det eksempel, hau seiv giver ? Hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
