Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. med. F. Chr. Faye - Tale ved aarsmødet 2den oktober 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
har udøvet ved udsendte mænd, for unødig eller maaske
tror, at alt, hvad der paa overbevisningens vei kan op
naaes, er vnndet, og at refonnens rolle saaledes er
udspillet.
Under disse omstæudigheder bliver det en trang
og pligt at kaste et blik paa afholdsbestræbelsens
historie, forat vi saavidt mnligt af denne kan lære,
hvorledes den har virket, og om vi nu kan tro og
haabe, at lovgivningen i forbindelse med folkets sunde
sans alene er tilstrækkelig til at holde udsvævelsen
i ave, at en fortsat udbredelse af kundskaben om de
spirituøse drikkes indflydeise og følger, og at ind
skjærpelsen af den ulykke, den daglige brug har ført
med sig i skikkelse af forbrydelser og elendighed, nu
er en overflødig gjerning.
Det er nu snart 40 aar siden, at et antal af
patriotiske borgere i de nordamerikanske forenede
stater dannede et selskab med det formaal at bekjæmpe
drukkenskab, en paa den tid fremherskende last i
Amerika, Destilleret spiritus var billig og brugtes
som det sedvanligste middel til beruselse. Selskabets
stiftere ansaa det bedst at forbinde sig til baade at
afholde sig seiv fra saadau og ei at byde
den til andre. Yed siden horat søgte man at udbrede
en sand og nyttig kundskab om brændevinets skadelige
virkniuger i fysisk og moralsk henseende paa befolk
ningen, Beretninger herom fra de forenede stater
naaede snart Storbritanien og ledede til, at tænkende
mænd af samfundets forskjellige klasser ogsaa i dette
land dannede afholdsforeninger. Sagen blev gjennom
ført med stor iver i skrift og tale, og blandt de mænd,
hvis rastløse virksomhed aldrig vil glemmes, staar ir
lænderen pater Mathew i første rum. Man nærede
i begyndelsen et stort, næsten enthusiastisk, haab om
dens yirkninger; men da disse imidlertid ei blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
