Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Provst Nils Kristian Hald - Tale ved aarsmødet 25de juni 1847
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
sag, som afholdsreformen er for den hele menneske
slegt. Det er en sag, som, naar den rigtigen opfat
tes i sin sandhed, ei alene maa interessere den en
kelte, men alle, ei alene mennesker i visse livets
stillinger, men i alle, Det er en sag, som maa om
slnttes med kjærlighed ei alene af manden, der er
kaldet til nærmere deltagelse i det borgerlige livs
anliggender, og hvis færd er mere offentlig, mere paa
agtet, hvis stilling giver ham en større virkekreds og
hans eksempel en indflydelse paa mange; men det er
ligesaavel en sag for kvinden, mandens medhjælperske,
hvis kald det er at udfylde og understøtte mandens
gjerning, og hvis indflydelse gjennem familielivet paa
menneskehedens sedelighed er saa nmiskjendelig stor,
at en apostel endog siger derom: Dersom nog 1 e
ikke tror ordet, kan de vindes formedelst
kvindernes vandel uden ord (1 Petr. 3, 1).
Enn endnu en kort bemerkning, ærede forsam
ling! Man har troet at knnne nedsætte afholdssagens
værd som sandheds og kjærligheds sag ved idelig at
minde om, at den kun er et borgerligt anliggende.
Javist er den et borgerligt anliggende, en borger
lig indretning; den er ingen kirkesag. En jøde, en
tyrk, en hedning, orn de som hæderlige borgere boede
blandt os, kan være os velkomne deltagere i vore af
holdsanliggender. Overbevisningen om at fremme
noget godt, viljen deriil er de baaud, som forbinder
afholdsvennerne. Men jeg tør spørge: Hos hvem
kan man forudsætte den klareste erkjendelse i borger
lige anliggender, hos hvem den reneste og ivrigste
deltagelse i at fremme dem uden hos den kristne ?
Er det ikke erkjendt, saa bør det være erkjendt, at
jo bedre kristen, desto bedre borger!
(Tredje aarsberetning, 1847, side 104—110).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
