Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høiesteretsassessor O. J. Løvenskiold - Tale ved aarsmødet den 6te november 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
bestyreres vidnesbyrd enstemmige. De antager i al
mindelighed, at omtrent 3 / 4 af alle forbrydelser
ibar sit ophav i drik. I Norge tør man neppe sætte
|forholdet for alle forbrydelser saa høit. Men med
hensyn til visse arter af forbrydelser, navnlig|leilig
hedstyverier og dernæst tyverier, forøvede af løsladte
jstraffanger, der i alraindelighed paadrager en lang
(straffetid og derved paafører det offentlige betydelige
ndgifter, kan man trygt antage, at mindstjtre fjerde
dele begaaes i beruset forlatning. Det samme gjælder
om drab og okerhovedet om voldsombed mod person.
Mangfoldige forbrydelser har derhos sin oprindelse i
trang, fremkaldt ved drik. Intet motiv til misgjer
ninger paaskydes saa hyppig af forbrydere som druk
kenskab. Da den bekjendte Maine-lov, saa kaldet efter
staten Maine, bvor den først blev indført, som forbød
alt udsalg af sterke drikke, var bleven indført i endel
istater i den nordamerikanske union, engang i det
bele i 13 stater, viste der sig en paafaldende for
mindskelse i forbrydelser overalt, bvor den blev strengt
overboldt, og da den efterhaanden igjen blev ophævet
i flere af disse stater, tiltog igjen forbrydelser merkelig.
Det samme forhold viste sig i England og Skotland,
da afboldssagen der traadte i udbredt virksomhed, og
i Irland aftog især de grovere forbrydelser ganske
paafaldende, da det var lykkes pater Matbew at afkræve
en saa betydelig del af befolkningen afboldsløftet.
Naar vi saaledes overskuer drukkenskabslasten i
drns følger, maa vi visselig erkjende, at den er et
,af de største onder for samfundet i det hele og især
tor arbeidsklassen, Den svækker helbred og arbeids
kraft, nedbryder sedelighed og arbeidsomhed og frem
kalder armod og forbrydelser.
Man har sagt, at hengivenhed til vlrik ikke er
aarsag til, men en følge af fattigdom og lidelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
