Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høiesteretsassessor O. J. Løvenskiold - Tale ved aarsmødet den 6te november 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
bero paa en besyuderlig misforstaaelse. Det er visselig
sandt, at en fuldt udvikler, kristelig tro, der harfgjen
nemtrængt vedkommendes hele væsen og bestemmer
hans hele vandel, og ligesaa en fuldendt sedelig op
lysning undertrykker drukkenskabslasten. Men en
saadan sterk gjennemtrængende tro, en saa fuldendt
oplysning er desværre endnn langtfra ikke ahnindelig
udbredt. Det gjælder her som ved andre menneske
lige bestræbelser, at man ikke med ét kan springe
frem til det sidste ideale maal. Der er mange mel
lemliggende hindringer, som maa overvindes, og blandt
de allerværste hindringer for tilegnelse af kristelig
tro og vandel og ndbredelse af sand oplysning er
netop hengivenhed til sterke drikke. Den fortjener
derfor særskilt, at bekjæmpes. Afholdsvennerne an
naasser. sig ikke at sætte de forpligtelser, de paalægger
raedlemmerne af sit selskab, istedenfor eller over
den hellige skrifts fordringer paa maadehold i nydel
ser. De søger blot ved det løfte, de afkræver for
eningens medlemmer, at paalægge dem i denne sær
skilte retning en skjærpet forpligtelse til at opfylde
de pligter, der paaligger kristeligsindede mennesker.
Det paastaaes undertiden, at aflæggelsen af et
bestemt løfte om afholdenhed er unødvendigt. Men
dette modsiges af erfaring og almindelig meuneske
kundskab. Et løfte, der hviler taust i sjælen, er
unegtelig mindre bindende og mindre sterkt, end
naar det er udtalt som en forpligtelse mod andre og
til andres gavn.
Endelig staar tilbage den sidste og store indven
ding mod de afholdsforeninger, der, som de norske,
knn forbyder brugen af de destillerede, men ikke, som
de engelske og amerikanske, tillige forbyder de gjæ
rede drikke, nemlig at de ikke rammer oudet i dets
hele omfang og ikke gaar saa vidt, som de grunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
