Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsminister Fredrik Stang - Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
raad og fik som saadan det nys oprettede indredeparte
ment at bestyre. Havde lian vundet fortjent anerkjen
delse som advokat, blev det endnn sterkere tilfældet
som statsraad.
Forbindelsen mellem vort vidtstrakte lands en
kelte dele var paa den tid yderst slet. Saagodtsom
ingen dampskibe, ingen telegraflinje, ingen jernbane,
og de faa veie, som fandtes, var yderst daarlige. De
gik bakke op og bakke ned, og blev bakken altfor
svær eller et fjeld meldte sig, saa punktum. Slig
saa det ud, og slig havde det seet ud fra umindelige
tider. Men ide aar, Stang var indredepartementets
chef, blev landet som omskabt.
Det ene store veianlæg efter andet var som tryl
let frem af jorden, indtil hele det søndenfjeldske havde
et stort sammenhængende veinet. Ja, snart forbause
des man ogsaa ved at se det første dampende lokomo
tiv bruse afsted.
Korges første jernbane Kristiania—Eidsvold
var bygget. Dampskibsfarten ophjalp Stang ved bi
drag til de private dampskibsselskaber. Han fik brev
portoen baade den inden- og udenlandske — ned
sat, ligesom overenskomster med udenlandske magter,
sigtende til at lette postforbindelsen, kom istand.
De første telegraflinjer skyldes hans initiativ.
Saavel jordbruget som vore saltvandsfiskerier har ham
meget at takke for. Saaledes var det Stang, der gav
stødet til oprettelsen af landbrugsanstalten paa Aas,
ligesom han arbeidede ivrig for andre landbrugsskoler.
Ham var det, som fik indført politiopsyn ved de store
vaarsildfiskerier. Ja, det er utroligt, hvad Stang i
disse aar arbeidede. Han lod det «merkjast i meir
end i ordi», at han var gjennemtrængt af glødende
fædrelandskjærlighed. Men saa havde han ogsaa under
dette sit arbeide knækket sin helbred, saa han i 1856
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
