Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsminister Fredrik Stang - Tale ved 5te aarsmøde 1850
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
ning, med sans for ålment bedste, med redebonhed til
at understøtte enliver almengavnlig sag, men som ikke
tilfnlde kjender den, hvorom ber bandles, og derfor
mindre bekymre sig om den. Det være mig derfor
tilladt, næst at takke den ærede forsamling, fordi den
ved sin nærværelse bar gjort det mnligt for central
foreningen ogsaa idag at virke efter evne for sit
formaal, at kaste nogle blik nd over sandbeder, som
det er denne forening om at gjøre at styrke, bevare
og ndbrede.
Afboldssagens formaal er at fortrænge en leve
skik, som bar bragt og bringer fordærvelse over
menneskeslegten, den leveskik nemlig at nyde brænde
vin som drik. Det er vel saa, at enkelte sætninger,
bvorpaa dette formaal stundom har været begrnndet,
er blevne modsagte; men naar der ikke optages mere
i begrundelsen, end der er fornødent for at bevise
formaalets gyldigbed, vil denne vanskelig kunne finde
modsigelse. Afboldssagen behøver ikke mere til at
retfærdiggjøre sit formaal, bvilket gaar nd paa at faa
brændevinets nydelse som drik aldeles og nbetinget
fortrængt af vore seder, end to, som jeg skulde for
mene, nimodsigelige sætninger, nemlig, at bin nydelse,
forsaavidt menneskene betragtes enkeltvis, i det mindste
ikke er til gavn for nogen, og at den, forsaavidt de
betragtes under ét eller som menneskeslegt, er til for
dærvelse for denne slegt. Afboldssagen behøver ikke
at stride, om brændevinet, nydt til maade, skulde være
skadeligt for etbvert menneske; den bar formentlig
nok i den paatagelige sandbed, at for menneskeslegten,
som belbed betragtet, bar den skik at nyde brændevin
som drik virket og virker fremdeles til en fordær
velse, der i omfang og bedrøveligbed overgaar følgerne
af nogen anden menneskelig daarskab. Seiv blandt
de saakaldte bøiere klasser eller blandt mennesker i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
