Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsminister Fredrik Stang - Tale ved 5te aarsmøde 1850
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
byrd, at man deler dens gnmdsætning, anholde om
et løfte, gaaende ud paa, at man vil følge grundsæt
ningen i eget levnet. Tbi vidnesbyrd om, at man
deler en gnmdsætning, som man ikke derbos seiv
vilde følge, knnde naturligvis ikke nytte, men maatte
tvertimod skade sagen. Men løftet, eller det, bvorpaa
løftet gaar ud, er dog ikke at anse som det a æsent
lige, der begjæres, skjønt vel som noget nødvendigt,
uden kvilket det andet ikke nytter. Det væsentlige,
hvorom der anboldes, er den moralske bistand, som
ligger i at bevidne for verden sin overbevisning om,
at det for menneskets værdigbed og for slegtens lykke
er nødvendigt, at brændevinets nydelse som blandet
eller som üblandet drik beit og boldent fortrænges af
sederne. Mangen ædeltænkende mand, der tror sig
en ven af afboldssagen, afholder sig give denne
bevidnelse, med andre ord undlader at indtræde ien
afboldsforening, fordi ban ikke lægger merke til, at
det er dette, og netop dette, som sagen tiltrænger.
Maatte disse velmente ord i denne forsamling nnde en
velvillig modtagelse, og maatte en og anden af de
mange, for bvem indtrædelse i afboldssamfundet vi
være alet intet offer„ deraf lade sig bevæge til at yde
sagen den bistand i gjerning, som de allerede yder
den i sin anskuelse og sit levnet.
Andre er der, som ikke tiltræder afboldssagen
af den grund, at den paalægger et baand, et baand,
som de vistnok ikke forestiller sig som trykkende,
men som dog altid er et baand. Maatte de, der tæn
ker saaledes, erindre sig, at bvad der begjæies a
dem, er saa uendelig lidet i forhold til vigtigbe en a
den sag, bvorfor det begjæres. Hvo er der blandt
os der skulde ville erkjende nogen virkelig ulempe i
at’maatte afbolde sig fra en nydelse, til hvilkeniyst
aldrig føles i nogen grad, som ber kan komme ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
