Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsminister Fredrik Stang - Tale ved aarsmødet 13de oktober 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
jeg mener afholdsreforraens udbredelse gjennem for
eninger, i tale og i skritt, har havt sin store andel i
de fremskridt, som ædruelighedssagen i de sidste tyve
aar har gjort. De har virket ved siden af de paa
lovgivningens og beskatningens vei trufne foranstalt
ninger og strakt sin indflydelse overalt, ikke blot did,
hvor de nysnævnte foranstaltninger kunde vise sig
virksomme, men ogsaa did, hvor disse eiter furholdenes
natur maatte blive nden indflydelse.
Bør nu disse bestræbelser opgives, eller bør de
fortsættes? Dette er det spørgsmaal, vi dernæst vil
gaa over til at omhandle ikke for vor egen skyld,
thi der er visseligen mellem os ingen tvil om svaret,
men fordi det dog- er blevet sagt, at en fortsættelse
af dem savner begrundelse.
Af dem, der ytrer en saadan anskuelse, taler
nogle, som om de mente, at det maatte kunne orer
lades til livet seiv og kulturudviklingen at fortræuge,
hvad der i sederne maatte være feilagtigt og skade
ligt, ligesaavel hvad angaar nydelsen af brændevin,
som hvad angaar andre leveskikke, udeu at dei be
høves nogen organiseret modstand gjennem foieninger,
udbredelse af skrffter og omreisen af agenter til den
rette leveskiks forkyndelse. Hvis de, der fører et
saadant sprog, i virkeligheden dermed udtrykker andet
end sin egen ligegyldighed for sagen, hvis de vii e
lig mener, at den leveskik, som her haves for øie,
neralig brug af brændevin som drik i henseende til
daarskab og fordærvelighed kun er at sammenligne
med andre i livet jevnlig forekommende daarskabei,
og ikke raere end disse opfordrer til særegne forholds
regler, saa er det let at paavise et ydre forhold, som
noksom vil godtgjøre, at de, der fører saadan tale,
baade bar kjendsgjerningerne og den almene bevidst
hed imod sig. Hvilken anden af livets daarskaber ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
