Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
dinm. I 1828 døde faderen, og’ Weltaven ansaa sig
da løst fra sin forpligtelse, hvorfor lian telt hengav
sig til litterære sysler, hvad der dengang ansaaes for
rneget uforstandigt.
" I denne tid optraadte tans studenterkarnerat
Henrik Wergeland som digter. Wergeland med sin
varme kjærligted for sit folk og alt nationalt vakte
inden stndenterverdenen en norsklredsiver, som i mange
stykker maa betegnes som ensidig, «De unge stu
denter, der gjerne vilde gjælde for egte fritedsmænd
og gode patrioter, samledes ved punsctebordet og toldt
tøitstemte taler for det gjenfødte Norge, der efter den
400-aarige dvale havde gjenvnndet sin frihed og selv
stændigted.» Denne varme begeistring fik ofte undei
slige omstændigheder et anstrøg af raated. Alt dette
stod klart for Weltavens skarpe blik. Og ligesom
tans skjønteds- og rentedselskende aand fandt al raa
skab modbydelig, saa fandt tan det betænkelig foi
vort folks udvikling at slaa vrag paa det fremmede
og at afkaste alt sambaand med den _ almeneuropæiske
kultur og med det land, som vi tidtil tavde arbeidet
sammen med, og som vi endnu ikke kunde undvære.
Som følge teraf kom Welhaven i sin digtning
til at stille sig mod Henrik Wergeland. I 1830 ud
kom tans første digt, tvori tan skarpt og uden
omsvøb kritiserede Wergelands nys udkomne store
digt, Skahdsen, mennesket og Messias.
‘ Wergeland tog til gjenmæle, og nu opstod der
mellem de to store digtere en strid, «Stumpefeiden»,
tvori de skaanselløst angreb og kritiserede tinanden.
I 1832 meldte Weltaven og de, som toldt med
tam, i alt 56, sig ud af studentersamfundet efter for
gjæves at tave forsøgt at udrydde raaskaben og det
politiske tyranni fra samfundet.
Disse 56, som af modstanderne spottende blev kaldt d
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
