Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg - Afholdskatekismus af K. N. G. Andresen - 1. Om brændevinets oprindelige bestemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
7. Hvorfor kaldes den spiritus?
Da den i nblandet tilstand fordamper ganske og
usynlig, kar den faaet navnet spiritus, d. e. aand,
fordi man i gamle dage derved ketegnede alt, kvad
man ikke kunde se og føle.
8. Hvorfor beder den bldsende og sterk drik?
Fordi den, naar den nydes af mennesket, opkidser
Modet eller sætter det i en keftig bevægelse og der
ved sterkt angriber baade sjæl og legeme.
9. Hvad nytte bar da mennesket af at nyde den.
Det sunde og friske menneske kar aldeles ingen
nytte af at nyde den, da den ikke indekolder noget
somkelst næringsstof.
10. Hvoraf kan man vide, at den ikke indekolder noget
næringsstof?
Deraf, at man ved destillationen klot nddrager
spiritus eller alkokol, men ikke de nærende dele af
det stof eller material, kvoraf man ketjenei sig.
11. Hvortil er den da nyttig?
De arabiske læger, som opfandt maaden at til
berede den paa, lagde merke til, at den virkede som
en gift, og benyttede den derfor som medikament.
12. Kan da en gift Tære nyttig som medikament’?
Ja; thi ligesom sygdom og snndhed er to kin
anden modsatte tilstande, saaledes er ogsaa ofte det
kelbredende for det syge menneske, der er skadeligt
for det friske, kvorfor der ogsaa i apotkekerne nndes
mangfoldige gifte, som lægerne anordner til brng
for syge.
13. Bmger da ogsaa vore læger alkobol eller brændevin
som medikament?
Ja, det indekoldes i større og mindre mængde i
mange medikamentet; men forresten kar man siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
