Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. MALM
driften ved Kongsberg sølvværk. Han blev medlem av den ved kgl. re«
solution av 13de juli 1885 nedsatte kongelige kommission til spørsmaalets
udredning og tok her ordet for at Underbergets gruber, som havde været
nedlagt og som Helland efter undersøgelse av forholdene paa stedet mente
maatte indeholde betydelige mængder sølv, atter skulde gjenoptages. Re*
sultaterne viste, at han havde seet ret, og hans standpunkt dengang har
vistnok været reddende for opretholdelsen av driften av sølvværket.
Ogsaa i statspolitiken har Helland kastet sig ind, dog bare som jour*
nalist og for en kort tid. I 1885 (Dagbladet nr. 368) skriver han om
hvad valgudfaldet lærer om stortingsvalget, og i 1887 (ibid. nr. 334) skri*
ver han en lang artikel, hvor han med 12 grunde anbefaler Qvams for*
slag om vicekongedømmets ophævelse. Som formand i den liberale for*
ening havde han at lede välgmandsvalget i 1888. Dengang var der jo
mange formelle hensyn at iagtta med disse valgmandsvalg; der maatte
ikke opføres flere end de, som de stemmeberettigedes antal berettigede
til; ingen maatte være straffet eller fattigunderstøttet eller tilflyttet kom*
munen i urigtig tid osv. osv. Stortinget havde jo nylig forkastet Stokke*
valget, vistnok paa uretfærdig grundlag, og man maatte derfor være yderst
forsigtig med valgmandslistens formalia. Der verserede rygter om at der
paa venstres liste fandtes folk, hvis fortid ikke var dadelløs i valgmands*
mæssig henseende, og da der skulde vælges 144 valgmænd, var Helland i
kattepine hvorledes der skulde forholdes. Han traf da en av de udi
denne materie mere forfarne stortingsræve, som tilraadede ham at stryge
en av valgmændene, saa der bare kom til at staa 143. Thi vandt venstre
med 143 saa var det jo ligegyldig om der slåp en høiremand ind som
144. Helland adlød vinket, og da listen om aftenen i aviserne tryktes med
bare 143 navne, anede høire uraad og lod sin liste næste morgen trykke
med bare 142. Herover skriver da Helland i «Dagbladet» for 1888 (nr.
346): «Hvorfor venstre flk 143 og høire bare 142 valgmænd». I «Oplan*
denes Avis» (1888, nr. 7) forsvarer han det da brændende spørsmaal om
diplomatiske sagers behandling (Konows forslag), idet han mødte som
delegeret til amtsvenstremødet paa Hamar.
Hellands venskabelige forhold til de dengang ledende venstrepoliti*
kere av den Grundtvigske retning bragte ham til at skrive en artikel i
det av Herman Anker, W. Konow og V. Ullmann redigerte «Vor Tid.
Tidsskrift for kristendom og samfundsspørsmaal» (2den aargang 1888,
s. 113). Under overskriften «Gamle og nye meninger» gjorde han rede
for hvad vi dengang troede at vide om jordens skabelse, solsystemet, ver*
dens evighed, om «forældreløs avling» (generatio spontanea) og organis*
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
