Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HELLAND SOM BORGER OG MENNESKE
av skreien før nedsaltningen. Fiskerierne har altid ligget hans hjerte nær;
han har som Bergensgut fra barndommen færdedes blandt fisk og fiskere.
I 1896 (Dagbl. 111, 22A) forsvarer han synkenoten, som dengang kritis
sertes stærkt. Hans kjærlighed til gammel ret og til folkefrihed bragte
ham i 1898 til i «Dagbladet» (nr. 289, 291, 297, 298, 302, 304) at angribe
den da under forberedelse værende nye jagtlov; han hævdede fjeldets og
havets frihed, men hans mening vandt ikke lovgivernes bifald.
I samme aar (Dagbl. 1898, nr. 316) skriver han ogsaa om benskjørhed
hos kvæget, mod hvilken ernæringslidelse han meget korrekt anbefaler
fosforsur kalk. Det følgende aar finder vi ham ræsonnerende over væk*
sterligheden av skogene i Vefsen (Dagbl. 1899, nr. 76) og polemiserende
mod Peder Rinde, som fandt Hellands beregning av madpriserne urigtig
(nr. 113). Senere skriver han om et universitetsspørsmaal (1900, nr. 23),
anbefaler bevilgning til Ryghs elvenavne (nr. 303), om Hove kirke i Vik
(1901, nr. 34), om opdyrkningen av Værdalsskredet (nr. 109) og om sin
kjæledægge: Kongsberg gruber (nr. 295). Aaret efter (1902, nr. 12) er
han interesseret for dr. Sopps studier over ostegjær og i nr. 21 gir han
en statistisk oversigt over akerbrug og fædrift. Dermed forlader han
«Dagbladet»; hans barndomsven Lars Holst havde allerede i 1898 forladt
redaktionen, og med de senere redaktører havde Helland liden personlig
forbindelse. Han var jo forlængst opdaget som en journalistisk kraft av
rang og var som saadan gjenstand for tilnærmelse av den paa dette om«
raade yderst aarvaagne redaktør av «Aftenposten», den elskværdige og for sit
blad stærkt interesserte Amandus Schibsted. Helland havde allerede i
1890 (nr. 138 og 140) skrevet i «Aftenposten» om Underbergstollen og i
1898 (nr. 98) om vandboringerne i Henningsvær. I 1901 (nr. 758) forsvarer
han driften ved Kongsberg sølvværk, og fra 1902 er «Aftenposten» bleven
hans journalistiske jagtdomæne. Han leverer her en oversigt over Norges
geologiske formation (1902, nr. 415 og 458) og belærer os (i nr. 780 og
835 og 1903, nr. 22) om den rigtige brug av ordene finn, lapp og kvæn.
Derefter kommer atter en vældig kamp, nemlig om den nye universitets«
lov. Allerede i 1896 havde han i «Dagbladet» (nr. 156) polemisert mod
bevilgning til en departemental komité for at ordne undervisningen ved
universitetet. Han fandt en saadan komité unyttig og «unyttige kommis»
sioner er paa statsbudgettet hvad møl er paa klær: de spiser til ingen
nytte». Kirkedepartementet gjorde imidlertid, hvad politikere pleier gjøre
under saadanne omstændigheder: det opnævnte Amund Helland til medlem
av denne komité og gjorde ham endog til formand i den. Og da de»
partementet havde faaet komitéens indstilling, gjorde det fremdeles hvad
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
