Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HF.LLAND SOM BANEBRYTER I NORSK GEOLOGISK DISKUSSION
Rigtignok meddelte Rink i meterne i videnskapsselskapet i Kjøben*
havn ss/s og 23/3 1877 «bemærkninger om de grønlandske jøklers bevæ*
geiser og produktion af svømmende isfjelde», og her sier Rink: «det er i
denne henseende, at den norske geolog Amund Helland ved sine under*
søgelser i Grønland 1875 har skaffet aldeles nye fakta tilveje.»76 Men
det er dog interessant med det ovenfor meddelte at sammenholde, hvad
Rink senere skrev om isbræen i Jakobshavns isfjord: «I dette tidsskrifts
aargang 1879 beskriver Amund Helland de maalinger, han har anstillet
for at bestemme denne isbræs størrelse og bevægelse. Han fandt, at
denne arm af indlandsisen havde en brede af 14 400 fod, og at dens
midterste, henved Va mil brede del bevægede sig med en hastighed af
46—62 fod i døgnet. Hans maalinger anstilledes i dagene fra den 7de
til den 9de juli 1875. Dersom man antager, at hastigheden er blot nogen*
lunde den samme hele aaret igjennem, vil deraf følge, at indlandsisen
paa dette sted aarlig udskyder et stykke i havet, som kan anslaaes til Va
mils brede, rigelig samme længde og henved 1000 fods tykkelse. Det er
dette stykke, som ved sønderbrydningen leverer fjordens aarlige produk*
tion af istjælde, og naar man betænker, hvilken mængde af disse umaade*
lige brudstykker der spredes over Davis*strædet og Atlanterhavet, samt
at de virksomste isfjordes antal dog forholdsvis ikke er stort, kan hint
resultat vel synes rimeligt. Alligevel vare disse maalinger dog saa mærke*
lige i forhold til alt, hvad der tidligere er iagttaget af gletcherbevægelser,
at det syntes ønskeligt, at de gjentoges efter en udvidet maalestok og
navnlig tillige paa en anden aarstid. Det var denne opgave, som var
stillet premierlieutenant Hammer under hans overvintring 1879—80, og
resultatet af hans arbejder foreligger nu i form af en fortrinlig monografi
af denne mærkværdige fjord med dens nærmeste omgivelser.» 77 Og disse
nye undersøgelser bekræftet Hellands maalinger, ti Hammer fandt i mars
og april bevægelsen i sidepartierne at variere fra 32,4 til 49,6 fod eller i
gjennemsnit 39,8 fod i døgnet. Men Hammer tilføier, «at der ingen tvivl
er om, at det midterste, jævnere parti–-bevæger sig med en endnu
større hastighed, som vist, lavt regnet, kan anslaas til 50 fod i døgnet.» 78
Og endnu nyere maalinger av bræbevægelsen paa Grønland har leveret
endnu større værdier end de av Helland maalte, idet nemlig «les 13—14
aoüt 1886, M. Ryder a mesuré sur le glacier d’Upernivik la plus grande
vitesse qu’on ait jamais constatée pour aucun glacier au monde, soit 38
metres en 24 heures».79
Under almindelige forhold vilde det ikke ha tiltrukket sig nogen
synderlig opmerksomhed at man ønsket fyldigere oplysninger, det vilde
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
