Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HF.LLAND SOM BANEBRYTER I NORSK GEOLOGISK DISKUSSION
North America» 192. Men det staar ogsaa fast, som Wahnschaffe har gjort
opmerksom paa, at meget snart efter, at Torell hadde fremsat sin «indlands*
isteori», saa erkjendte Helland rullestensryggen fra egnen om Joachims*
thai og Liepe som en endemoræne 19S. Og med henblik paa bræavsætningerne
paa Nordsjøens bund og ved Holderness sier James Geikie: «From the
fact that amongst the erratics Scandinavian rocks occur, as was first pointed
out by Amund Helland, it seems not improbable that these may have
travelled all the way underneath the ice.» 194 Men Hellands flytblokke*
studier i Mellemeuropa, som ogsaa omtales av Geikie195, likesom hans
undersøkelser og studier over mægtigheten av bræerne under istiden 198,
ledet ham ind paa de ovenfor nævnte studier av forskjellige morænelag
og da ogsaa forstyrrede saadanne. Og som Helland selv sier efter at ha
omtalt et profil, som hans ven Skertchly hadde vist ham ved Thetford i
Suffolk: «Die englischen Geologen erklären, und gewiss mit Recht, dies
Profil folgendermassen: Der Geschiebelehm ist die Grundmoräne. Durch
den Druck des Gletschers wurde die Grundmoräne zwischen die
Kreideschichten hineingepresst.» 197 Og Helland fortsætter videre: «Wie
in England und an Möens Klint durch Gletscherdruck die Kreideschichten
gebogen und zerstört, wie der Geschiebelehm oder die Grundmoräne
zwischen Kreideschichten hineindringt — — — auf ähnliche Weise wird
das Vorkommen von Braunkohlenflötzen im Diluvium bei Teutschenthal
zu erklären sein.»198 Disse fænomener bidrog saa igjen til at fæste
hans tanke ved flere istider, som vakte saadan opmerksomhet, at Penck
ogsaa omtaler Hellands antagelse av flere istider for Nordtysklands ved*
kommende199. Men fra betragtningen av forholdene rundt Nordsjøens
sydlige og vestlige bredder vendte Hellands blik sig mot vort eget land,
hvor lignende forhold gjenfandtes. Helland betragtet saaledes Jæderen
og Lister som «Norges andel i den store nordeuropæiske slette», og hans
like derpaa uttalte spaadom har senere vist sig at gaa i opfyldelse: «og
de samme vanskeligheder, som man har at kjæmpe med, naar de mægtige
løse jordlag, stenenes transport o. s. v. skal forklares i Tyskland eller i
Danmark, de samme vanskeligheder vil ikke udeblive her, hvis nogen
gjorde et forsøg paa i detaillen at forklare disse egnes dannelse.» 200 Og
ved samme anledning meddeler Helland et profil fra Grødeland:
Mægtighed
Mergeller med stene.......... 10 fod 10 fod
Grus og sand............150 » 140 »
Sand ................ 260 » 110 »
Mergeller med større og mindre stene .... 395 » 135 »
Glimmerskifer indtil........... 425 » 30 » 201
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
