Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND HELLAND SOM BANEBRYTER I NORSK GEOLOGISK DISKUSSION
holdende og stilformen ofte fyndig; vi kan f. eks. ta for os «Jotunstenen
og Rondstenen»313. I den vakre skildring «Om fjeldene»314 naar Hellands
stil en digterisk fuldkommenhet, der vistnok ogsaa er grunden til, at endel
av denne opsats315 endog under overskriften «Norges fjeld» er optat i et
literatturutvalg for gymnasiet316. Vi vil følge ham paa stilkunstens vinger
gjennem den geologiske tid: «Fjeldene aabne en udsigt i tid som stjer*
neme i rum; man maaler ikke Siriusmdder med tommemaal, og fjeldenes
afstand i tid trænger til større maalestok end aar. Der er megen visdom
at hente ud af fjeldene, og kundskab om mange underlige ting er
der at finde; det er en lang historie, som der kastes lys over. Publikum
staar ofte mistænkelig og vantro, og finder, at meget af det, som er læst
i fjeld og af videnskab erkjendt som sandhed, mere ligner eventyr og
vilde fantasiers leg end døde stenes historie, tolket af tænkende mænd.
Der høres om havets bund med havets kryb løftet højt tilfjelds; der høres
om tusinder af dyr vekslende gjennem tiderne; de levede og døde, længe
før mennesket var der, og længe før Alperne stod der. Der høres og om
katastrofer iblandt, men der høres og om svage kræfters lange arbeide
og om deres værk; kemikeren formaar kun sjelden at gjøre det efter; thi
han lever for kort; men geologi holder paa at blive kemi med millioner
aars erfaring. Mange fjeld her i Norge høre med til jordklodens ældste,
og naa op i geologiens taagetid; og de, som ikke er fuldt saa gamle, er
ogsaa af stor ælde; thi de høre til den tid, da kun bløddyr levede paa
jorden. Hvad der skimtes af vort lands ældste historie, tyder paa store
arbeider i store tidsrum, ogsaa paa katastrofer med kampe og voldsomhed
af underjordiske vulkanske kræfter. Men senere er det, som det hele døde
bort, landet var tidlig færdigt, og saa fulgte en lang tid, om hvilken intet
er opbevaret i fjeldene. I den tid udførtes mange arbeider i andre lande.
Tilslut lagde der sig et isdække over landet; svære jøkler gav sig til at
meisle og polere landet, skydende sig mægtige ned gjennem dalene ud til
havet. Yderst fra kysten seilede da store isbjerge belastede med stene
afsted sydover, indtil de naaede saa langt som did, hvor Danmark og
Tyskland nu ligger. Der slåp de sine stene, og senere, da disse lande
kom op over havet, laa der mange stene herfra udover dem. De første,
som for over hav fra dette land, var graastenene, som drog afsted paa is»
bjergene og vilde bygge nye lande, da isen laa udover deres eget. Ældre
norske bergmænd, som kom til Tyskland, drog kjendsel paa stenene fra
sin hjemstavn; men deres rejse forstod de ikke. Tilslut blev landet kvit
isdækket; da reiste det sig et halvt tusinde fod højere op af havet, og
steg frem med bratte fjeldsider og fossestup, som folk fandt det, da de
>
53
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
