Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUNNAR HOLMSEN
Nu viser det sig imidlertid at den klimatiske snegrænse og trægræn«
sen i vort land er særdeles følsom for havets nærhet, og det saaledes at
snegrænsen synker raskere mot vest end birkegrænsen. Fra syd mot nord
nærmer de to linjer sig ogsaa mot hverandre, men omtrent like fort langs
kysten som i indlandet. I Jotunheimen ligger snelinjen ca. 775 m. over
birkegrænsen, i Hatfjelldalen 700, og i Salten er høideforskjellen mellem
de to linjer nær riksgrænsen sunket til 600 m., mens den i kystbeltet er
500 m. I de indre dele av Ofoten, som ligger beskyttet av Lofotøerne,
er atter snelinjen steget til mer end 700 m. over birkegrænsen. Længst
nord i Vestfinmarken er høideforskjellen mellem snelinjen og den gjen«
nemsnitlige trægrænse mellem 470 og 590 m.
Med en klimatisk snegrænse paa kartbladet Galdhøpiggen av 1900
m. o. h. (Richter og Rekstad) skulde snegrænsen ligge 757 m. over furu«
grænsen. Nu gir imidlertid min fremgangsmaate efter de gamle høider
paa kartbladet Galdhøpiggen snegrænsen 1960 m. o. h., for Bygdin 1840.
Birkegrænsen paa de to kartblade er med korrigerte høider henholdsvis
1127 og 1000 m. o. h.
For kartbladet Bygdin er dette utvilsomt ingen klimatisk skoggrænse,
da skogen her mange steder er utryddet ved uforstandig hugst nær
birkebeltet. Er snegrænsen efter de rettede høidetal paa kartbladet Gald«
høpiggen 1900 m. o. h. og skoggrænsen gjennemsnitlig 1127 m. o. h., gir
dette en høideforskjel paa 773 m. mellem de to linjer.
For at finde de teoretiske snegrænser refereret til min fremgangsmaate
har jeg derfor til Hanna Rresvoll«Holmsens birkegrænse adderet 770, idet
jeg forutsætter at med de ensartede klimatiske forhold over Østlandet maa
de to grænser her som i Alperne gaa omtrent paralelle. Dette gir de
i tabellen s. 143 anførte værdier.
Disse værdier for snelinjen paa Østlandet er, hvis de skal betegne den
klimatiske snelinje, snarere for høie end for låve. I Jotunheimens alpe«
landskap gir min maate at bestemme snelinjen paa en værdi som ligger
et halvt hundrede meter høiere end den klimatiske snelinje. For Østlan«
det kunde man kanske derfor sætte snelinjen ca. 50 m. lavere end jeg
paa oversigtskartet har gjort.
For det sydlige Norges vedkommende, hvor man ikke kjender den
gjennemsnitlige birkegrænse, har jeg avbøiet snelinjen langsefter sommer«
isotermerne. Disse er utregnet efter Mohns klimatabeller 1 som gjennem«
snit av de fire maaneder juni, juli, august og september. For at reducere
1 Luftens temperatur. Vid selsk. Skrifter. 1 Math.«naturv. Klasse 1895, nr. 10.
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
