Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA BAMLE
Undertiden staar pegmatit*ganger eller klumper op som bratte koller
eller aaser, som Dalskollen og aasen ute ved Valle, hvor tre lyse pegmatit*
ganger i en mørk hornblendeskifer er synlige lang vei.
Hvor der er større granitomraader med ensartet berg, er der gjerne
mere rolige former.
Foruten disse langsgaaende daler, som er utarbeidet langs de løseste
striper i grundfjeldet, er der ogsaa et sæt av smaa, trange daler i retning
NNW—SSO. Enkelte av disse følger sikre forkastninger, andre gaar
efter sprækkesoner, hvor berget er opsmuldret. I de fleste daler er det
vanskelig at paavise sammenhængen direkte, men det er høist sandsynlig
at der er et slikt aarsaksforhold.
Der er sikre forkastninger gjennem Havsund; likesaa op Fossum*
fjorden, videre ved Mastereidtjernene, og ved Dalsfoss, samt i Skaatøy,
langs Leivatn. Der er en hel del andre linjer hvor der sandsynligvis gaar
forkastninger, men slike er vanskelige at paavise i det temmelig ensartede
grundfjeldstrøk.
Langs sprækkesonerne har elver og bækker hat lettest for at grave
sig ned, og senere har isen ogsaa kunnet feie dem rene, da de for det
meste gaar i isbevægelsens retning.
Hele Bamle er altsaa delt op i en mængde aaser, langstrakte mot
nordøst, ved to systemer av dalstrøk — et langs strøket i grundfjeldet,
avhængig av bergarternes vekslende haardhet, og et langs en sprække*
retning omtrent misvisende nord—syd.
Paa denne maate blir terrænget litet oversigtlig, og det er et plunder
at komme frem utenfor veiene. Er man vel kommet op paa en stupbrat
aas, saa maa man straks ned et like bråt berg paa den anden side, for at
begynde paany igjen med næste aasryg.
Men set fra en høide med fri utsigt fortoner aasenes rygger sig nok*
saa jevne, som om de laa nogenlunde i samme plan. Det kan da være
at isen allikevel ikke har ført bort saa uhyre meget, men at det gamle
peneplan endnu likesom skinner igjennem den rike mangfoldighet av
mindre detaljer, som erosionen senere har utarbeidet.
Den avlange masse av skapolit*hornblendesten ved Ødegaardens verk,
som er berømt for sine apatitganger, er aabenbart løsere end gneisen for*
øvrig, og ligger nedsænket mellem aasrygger.
Naar landet er bygget slik her, med forskjellige lag i striper lodret paa
isbevægelsens retning, vil isen ha let for at utarbeide groper og hulninger, som
nu viser sig som store og smaa vand og tjern. Vi kan se hvorledes disse ligger
efter hinanden i rækker, nogen efter strøket, andre efter tverdalene.
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
