Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND SOMMERFELDT
den er. Naar der kommer kulde oppaa denne varme luft, som med nød*
vendighet alt er presset sammen og fortættet paa et litet rum, og som maa
vike pladsen for den varme, hænder det omvendte. Naar den større
mængde av det kolde er kommet ind i hulerne, maa hvadsomhelst som
gjemmer sig av varmt der, i sin flugt for kulden gaa i snævringer og
farer avsted i fuld fart, fordi begges natur ikke taaler enighet, og at de er
paa et og samme sted. Den flygter da, og idet den søker at komme ut
paa enhver maate, ryster og skaker den alt omkring. Derfor pleier man
at høre brøl før jordskjælv naar vindene kjæmper mot hinanden i det
skjulte. Ti paa anden maate kunde ikke som Vergil sier: «Jorden brøle
under føtterne og de høie aaser bevæges,» om det ikke var vindenes
verk.»»
Nogen opfattet gangene i jorden som et slags naturlige kanaler i et
legeme. Om dem heter det hos Seneca 19: «Der er nogen som mener at
jorden skjælver ved luften og ikke paa nogen anden maate, men av en
anden grund end Aristoteles mente. De mener følgende. Vort legeme
holdes fugtig baade ved blod og ved luft, som løper gjennem sine be*
stemte veier. Vi har nogen snævre beholdere for pusten som den bare
løper igjennem, andre i hvilke den samles, og hvorfra den fordeles til
forskjellige dele. Paa samme maate er hele dette jordens legeme fuldt av
veier baade for vande som indtar blodets plads, og vinde som en netop
kan kalde livspust. Disse to stoffer er sommesteds i fart, sommesteds staar
de stille. Men likesom naar der er god helbredstilstand i vort legeme,
ogsaa kanalenes bevægelighet funktionerer uforstyrret og ordentlig, men
naar der kommer sygdom, slaar hurtigere, og der er sukke og stønnen
som tegn paa plage og træthet, paa samme maate er jorden uberørt, naar
den er i sin naturlige orden; men er der noget galt paafærde, blir der
bevægelse likesom i en syk krop, da den pust som gled roligere, slaar
kraftigere og ryster sine kanaler og slipper ikke ut.»
Seneca har derpaa en teori som gaar ut fra at jorden er meget porøs,
og at vind presser ind gjennem disse ganger. Han sier20: «Nogen har
følgende opfatning. Jorden er gjennemsat med huller mange steder. Disse
aapninger har den dels fra begyndelsen, idet den fik dem ved jordens be*
gyndelse som kanaler for aandedræt, dels har mange tilfældige omstæn*
digheter git den dem. Sommesteds førte vandet væk det lag som laa
ovenpaa, andet har rivende strømme hugget ut, atter andet har aapnet sig
idet det blev sprængt ved stor hete. Pusten (vinden) kommer ind gjennem
disse mellemrum. Hvis havet stænger den inde og jager den dypere ind,
og bølgen ikke lar den slippe ut igjen, saa mister den sin utvei og til*
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
