- Project Runeberg -  Festskrift til professor Amund Helland paa hans 70aars fødselsdag 11. oktober 1916 /
180

(1916) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AMUND SOMMERFELDT

før. Naar der saaledes er veier for vandet, maa der ogsaa være luftkana*
ler for de indelukkede vinde.

Man kan ogsaa med egne øine forsikre sig om at slike huler findes.
Paa sine steder er store strækninger sunket ned i dypet; man ser store
sænkninger fulde av sten i et eneste kaos. I vilde egne kan man ogsaa
træffe paa huler som borer sig langt indover. Men endnu længere naar
luften indover.

Man vet at ilden har en større trang til at bre sig og viser større
kraft, naar den er indestængt. Paa samme maate maa vinden ha det. Den
maa være end mere kraftig, slaa endnu haardere til det som staar imot.
Men hverken ilden eller luften gaar i bestemte kanaler. Den stormer ut
hvor den bare kan, tvers igjennem. Derav kommer jordens skjælven, dens
rysten, naar den tætpakkede luft raser igjennem de gapende sprækker og
trykker al motstand tilside. Var jorden en eneste tæt masse, vilde man
aldrig opleve slike skuespil som jordskjælv.

Det er en feiltagelse at tro at saa store naturomveltninger skyldes
aarsaker der virker op paa jordens overflate. Det er for aapent der til at
vindene kan utvikle nogen kraft. Der maa sammenpresning til, og det er
bare mulig i trange kanaler nede i jorden. Der kjæmper vindene mot
hinanden.

Denne almindelige beskaffenhet av jorden maa ogsaa gjøre sig
gjældende hvad Ætna angaar. Det har uhyre store slugter, som danner
nedgang til dypene, og nede i dypet arbeider det stadig. Sønderrevne
klipper stikker frem overalt dernede, og omkring dem staar kampen.

Andre klipper løper sammen og danner støtter i midten av bjerget.
Ilden har ødelagt nogen, andre holder sig endnu.

Nu skal vi forsøke at finde hvad grunden er til branden. Og det
er klart hvad det er som brænder Ætna indvendig. Aske, glødende sten
slynges op, bjerget skjælver. Det er vindene som jager alt avsted, presser
det sammen og ruller det op fra dypet. Naar vindene blir utvidet, heter
de blæst (spiritus), naar de er i ro, luft. Den i ilden boende kraft duger
intet hvis den ikke faar blæsten til hjælp. Da først kan den bevæge le*
gemer. Det er blæsten som er det vigtigste.

Vi skal dernæst se hvorfra vindene kommer, hvad der nærer ilden,
hvorfor de pludselig ophører. Der maa foregaa en fortætning av luften
dypt nede, hvad de nu enten er dernede i huler og indløpsganger, eller
den porøse jord trækker dem til sig. Dette sidste kan let tænkes ved
Ætna, som er saa utsat for vindene. Eller ogsaa driver storm og uveir
vind ned i fjeldet. Dette levende luftdrag driver de døde luftlag dernede

1 Ort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:50:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ahelland70/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free