Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND SOMMERFELDT
«En del av jorden er hul; i den strømmer en mængde vand sammen.
Noget av dette er fint og klarere end det øvrige. Naar der nu kommer
en tung vandmasse oppaa dette og det blir slaat tilbake, slaar det imot
landet rundt omkring og bevæger det. Ti vandet kan ikke komme i
bølgebevægelse uten at det bevæges som det slaar imot. Fremdeles, naar
vandet er ført sammen til et sted og ikke kan finde sig plads længer,
trykker det paa i en eller anden retning og aapner sig en vei først ved
sin vegt og saa kommer det ut med stor vælde. Ti naar vand har været
indelukket længe, kan det ikke fare rolig ut uten nedover en skraaning
og heller ikke i ret linje, men det maa ryste det gjennem hvilket eller
mot hvilket det falder. Men hvis det gjør holdt paa noget sted naar det
er begyndt at rives avsted og den rivende flod gaar tilbake i hvirvel,
kastes den imot landet som indeslutter det, og herjer det mest paa den
kant hvor dets største kraft virker. Desuten hænder det undertiden at
jorden blir vaat naar fugtigheten trænger dypt ind, og at den synker dy*
pere ind og jordmassen selv tar skade. Da trykkes den del til hvilken
især vandet helder, med kraft. Blæsten sætter undertiden bølgerne i be*
vægelse, og hvis den staar sterkere paa, bevæger den jo den del av landet
som den kaster de sammentumlede bølger imot. Sommetider samler blæ*
sten sig i gangene i jorden og bevæger alt idet den søker en utvei. Jor*
den er gjennemtrængelig for vindene, og blæsten er for fin til at den kan
stænges ute, for heftig til at den kan holdes i tømme naar den blir sat i
bevægelse og styrter avsted.»»
Aristoteles har en anden fremstilling av Demokrits lære 30. Han sier:
«Demokrit mener at jorden er fuld av vand og desuten mottar mere vand
naar det regner, og derfor bevæger jorden sig. Ti det blir formeget vand
fordi hulrummene i jorden ikke kan ta imot mere, og saasom vandet
presser paa, frembringer det jordskjælv. Men naar jorden tørker og trækker
til sig vand fra de fuldere steder til de tomme, bevæger det vand som
forandrer plads, jorden idet det flytter sig.» Ogsaa hos en senere forfatter
nævnes den samme teori som Demokrits.
Epikur er blandt dem som antok flere grunde til jordskjælv. Efter
Seneca’s beretning sier han13: «Vand kan bevæge jorden, hvis det vasker
og graver ut nogen dele ved hvis svækkelse det ikke længer kan holdes
oppe som blev baaret av dem da de var uskadte. Tryk av luften kan be*
væge jorden. Maaske sættes luften i den nederste del av jorden i bevæ*
geise naar der kommer ind anden luft utenfra. Kanske ogsaa naar den
rammes ved en eller anden del som pludselig falder ned, og det gir bevægelse.
Kanske holdtes jorden for en del oppe likesom ved nogen søiler og pilarer,
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
