Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEORIER OM VULKANER OG JORDSKJÆLV HOS GRÆKERNE OG ROMERNE
dens fald er. Og saaledes bevæges hele taket over den hule dal. Det
er dog ikke trolig at klipperne rives løs ved sin egen vegt, men naar
floder strømmer henover dem, svækker den stadige fugtighet stenens sam«
menføininger og tar den bort fra det som den er bunden til og gnir av
det lim som den holdes fast ved. Og denne stadige tæren svækker i den
grad det som den daglig sliter paa, at det ikke længer er i stand til at
bære byrden.
Det faar vi altsaa anta er en grund til det jordskjælv som ryster
jorden opad. Jeg gaar nu over til den anden art. Jorden er porøs og der
er meget tomt rum i den. Presluft farer avsted gjennem disse tomme rum,
og naar den har strømmet paa i større mængde og ikke slipper ut, ryster
den jorden. Dette holder ogsaa andre for grunden — hvis en skare vidner
vil være av nogen betydning for dig — og Callisthenes, en mand som
ikke bør foragtes, har ogsaa samme mening. I de bøker hvori han be«
skriver paa hvilken maate Helike34 og Buris gik til grunde, og hvilket
tilfælde sendte dem i havet eller havet over dem, sier Callisthenes: «Pres«
luft trænger ind i jorden ad skjulte porer, som overalt ellers saa og under
havet. Naar saa den vei som den steg nedad, ikke fører længer, men
vandet som staar imot bakenfor, fratar den muligheten at komme ut igjen,
da farer den hit og dit og bringer jorden til at vakle ved at støte mot
sig selv. Derfor herjes de egne som ligger ved havet mest, og derfor har
man tillagt Neptun denne evne at bevæge havet.»»
Ovid taler to ganger i Metamorfoserne om jordskjælv. De forsøk
paa forklaring som han gir paa de to steder, stemmer ikke overens. Paa
det ene sted tænker han sig muligheten av flere grunde, paa det andet
har han bare luften som grund. Det første sted lyder35: «Ikke vil Ætna
som brænder med ovner fulde av svovel, altid staa i flammer; ti den har
heller ikke altid været brændende. Ti hvis jordkloden er et levende væsen
og lever og har mange aandedrætskanaler som puster ut flammer, saa kan
den saa ofte den bevæger sig, forandre aandens veier og stænge nogen
og aapne andre huler. Eller hvis det er de raske vinde som stænges inde
i hulningene og saa kaster sten sammen med sten og andet stof som i
sig bærer flammens sæd og dette stof fatter ild ved slagene, saa vil hul«
ningene lates kolde naar vindene lægger sig. Eller hvis asfaltmasser
sætter ildebrande igang, eller den gule svovel staar i brand med smaa gule
flammer, saa vil brandene naturligvis, naar jorden ikke vil yde mat og fet
næring til ilden ved at kræfterne er opbrukt i den lange tid, og der
mangler den nødvendige næring til den graadige natur, ikke kunne bære
denne hunger og forlatt vil den miste sin ild.»
187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
