Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Tredie Kapitrl.
Magt over hendes Sind. Hendes Hjerte, der urokkelig hvilede
paa Troens Klippegrund, aandede Kjcrrlighed, üblandet Kjcer
lighed, og Idmygheden holdt hendes Dine igjen, saa at hun
ikke selv saa, hvor stjsn og from hun var. Saaledes stod hun
for Herman som et hsiere Vcesen og lcerte ham ved sit Eksem
pel at tragte efter det, som er oventil.
Det var rsrende at se, med hvilken om Omsorg han om
gav sin unge Soster, hvorledes han bar hende paa Hcenderne
og lceste hendes Hjertes Anster ud af hendes Vine. Iser siden
hun var begyndt at fole sig saa svag og tret, gik alle hans
Tanker og Bestrebelser ud paa at pleie hende.
Endnu meget mere end for holdt Anna nil af at tale om
det hinsidige Liv, og naar Herman lyttede til hende, fslte hau
sig baade glad og bedrovet paa en Gang. Dybt i hans Hjerte
laa der som en dunkel Anelse om, at han ikke vilde faa beholde
Sosteren lenge, og denne Anelse trykkede ham desto tungere, jo
svagere og daarligere Anna blev. Vel trostede han sig i sin
Bekymring med de vakre, rode Roser, som hun havde, men det
var jo en barnagtig Trsst, — bag disse Roser arbeidede Dodens
Haand. SaalcengeSommeren vårede, holdt hun sig endnu nogenlunde
men da Hosten rystede Jorden med sine Storme og indhyllede
den i sin Taagekappe, da kunde ingen mere skjule for sig selv,
at den lidendes Dage var talte. Hun maatte blive liggende i
Sengen, eller meget mere sidde opreist i den, thi ellers blev det
hende for besvcerligt at drage Aande. Herman forsomte Skolen
og veg ikke den ganske Dag fra hendes Leie; ogsaa om Net
terne havde han villet vaage, hvis ikke Lcegen paa det strengeste
havde befalet ham at hvile, thi han var selv bleven saa med
tagen af Angst og Sorg, at man ogsaa begyndte at ncrre Frygt
for ham.
Den fyge formaaede nesten ikke mere at tale; naar hnn
gjorde et Forfog derpaa, faa kvalte den stemme Hoste Ordene
i hendes Mund. Og dog virkede hun eudnu paa sine Omgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
