- Project Runeberg -  August Herman Francke. Et Livsbillede fra den tyske Pietismens Tid /
55

(1881) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verden, Farvel. 55
Igvende Kapitel.
Verben. Farne!’!
En Sondag Morgen i September 1687 ser vi en ung
Mand i Reisedragt og bedekket med Reisestsv at skynde sig gjen
nem Magdeburgs Gader. Han var netop ankommen med Dili
gencen fra Leipzig, havde kun i al Hast faaet sin Bagage sat
ind paa Pakboden og spurgte sig nu frem til lakobskirken,
hvor han havde hsrt, at Konsistorialraad Scriver skulde predike.
Da han traadte ind i Kirken, var Gudstjenesten allerede
begyndt; den liturgiske Del deraf var forbi, og Presten besteg
under det sidste Vers as Memghedens Sang Preikestolen.
Den fremmede havde gjerne stillet sig ligeoverfor Taleren
for at kunne se ham nsie ind i Ansigtet, men det var ham umuligt
at bane sig Vei gjennem Trengselen. Imidlertid gik selv iden
store Afstand fra Preikestolen ikke et Ord af Prcrdikenen tabt
for ham, thi Scrivers Stemme havde en gjennemtrcengende
Kraft.
Med den mest brendende Andagt fulgte Menigheden Prce
dikenen, der med sit dybe Indhold, i Aands og Krafts Bevisning,
bevcrgede alles Hjerter. Magdeburgerne dannede en Undtagelse
fra den gamle afskyelige Regel, at en Profet ikke er agtet i sit
Fedreland; de elfkede og «rede sin Scriver, hvis Ry gjenlsd i
hele Kristenheden, hvis Sjeleskat" og svrige Skrifter allerede havde
skjenket tusmder og atter tusinder Trsst og Vederkvegelse.
Hvergang han besteg Predikestolen saa han en talrig For
samling for sig, og ligeoverfor hans af Aanden fyldte Predi
kener tabte Vanen fin stsvende Magt : — man blev aldrig kjed
af ham, tvertimod var det for Folket hver Ssndag, som
om det hsrte ham for fsrste Gang.
Den fremmede stod og lenede sig til en Pille, hensunken i
Tanker. I Begyndelsen havde han taget Presten skarpt i Die
syn, men snart havde hans Hoved bsiet sig mod Jorden, —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ahfrancke/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free