- Project Runeberg -  August Herman Francke. Et Livsbillede fra den tyske Pietismens Tid /
106

(1881) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tiende Kapitel.
106
Carpzov bed sig ergerlig i Underlåven, idet hans Dine forvent
ningsfuldt var rettede paa Rektoren. Denne syntes imidlertid
at vcere i Forlegenhed for at finde Ord. Flere Gange rsm
mede han sig, indtil han endelig sagde i en rolig, forretnings
messig Tone: Hr. Magister Francke, vi har hsrt Eders Svar,
— I kan gaa". Som fordum Herrens Apostle, saa gik August
Herman Francke med Glcede fra Raadets Ansigt og takkede
Gud, fordi han havde maattet lide Forsmcedelsen for hans Navns
Skyld, thi denne Forsmcedelse var hans 3Ere.
Senatet formaaede ikke at hcevde et eneste af de ovstillede
Klagepunkter; men hvad var Fslgen? En cerlig Retfcerdiggjs
relse og offentlig Frikjendelfe af den uretfcerdig anklagede? 3^ei!
Det blev ham som fsr forbudt at holde theologiske Forelces
ninger, kun de filosofiske blev ham tilladt. En af Professorerne,
Juristen Christian Thomasius, en Mand med den strengeste Ret
fcerdighedsfolelse, traadte i Skranken for ham med et Forsvars
skrift, hvori han erklcerede Inkvisitionen mod Pietisterne for
ulovlig og i de skarpeste Ordlag udtalte sin Misbilligelse af
saadan Udlugten af Kjetteri; men hvad hjalp det? Det tro
Sandhedens Vidne forblev dog som fsr i Ban.
Men skulde han tie? Det var han med sin brcendende Tro
ikke istand til. Han kunde jo ikke lade vcere, han m a a tt e vidne
om det, som han selv havde erfaret i sit Hjerte, og om end
hans Mund var bleven lukket i Leipzig, saa var jo dog ikke
Leipzig den ganske Verden.
Midt paa Vinteren vandrede han fra Sted til Sted og
prcedikede med nye Tunger : — i Meufetwitz hos den cedle Hr.
von Seckendorf, den kurfyrstelige Kautsler, i Ammendorf ved
Halle, i Gotha for Hertug Fredrik og derpaa fem Gange i
Halle, den By, hvem han skyldte sin fsrste Universitetsdannelse,
hvor han ogsaa fornyede et gammelt Universitetsbekjendtskab fra
Kiel med Dr. Breithaupt, som var bleven Superintendant i
Erfurt, en Mand, der stod paa samme Troens Grund som han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Feb 22 11:31:27 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ahfrancke/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free