Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Tyoende Kapitel.
og skyet af enhver, thi af ham kunde man vente sig det vcrrste,
— han var istand til, hvad det skulde verre.
Hvoraf han havde sit Navn, vidste ingen saa noie, maaske
han havde faaet det i Kortspil, hvortil han fsr havde vceret
lidenskabelig forfalden. Nu rsrte han aldrig mere Kortene,
dog ikke fordi han skammede sig derved, men fordi han havde
vcrnnet sig til andre Laster, der behagede ham bedre. Man
saa ham ncesten aldrig i crdru Tilstand; i Regelen stirrede han
hen for sig med glasagtige Oine og ravede usikkert til hsire og
venstre. Brcrndeoinet var hans Indlingsncrring, det erstattede
ham Brsd og Kjsd. Siden han havde taget Bolig i hin Hytte,
var der steet flere Indbrud rundtomkring i Staden, og det paa
en Maade, saa at man altid maatte erkjende : den, som har
gjort det, forstaar sit Haandvcrrk ! Aldrig var Tyven bleven
paagrebet, ingen havde seet ham, men enhver pegte med Fin
geren paa Hytten ved Saale og sagde i Det er Bjcrldekongen
og ingen anden." For nogle Aar siden havde man ogsaa mel
lem Glaucha og Bsllberg sundet en gammel Isde med knust
Hjerneskal og vrcrngte Lommer. Da pegte man atter paa Hyt
ten ved Saale i Det er Bjceldekongen og ingen anden." —
Man var fuldstcrndig overbevist derom, men bevise det kunde
man ikke. Derfor vovede heller ikke den verdslige Rctfcrrdig
heds Arm at. gribe ham, og Hytten ved Saale betragtedes over
hvoedet med almindelig Gru, da man mente, at Bjcrldekongen
stod i Pagt med den onde.
Hvorledes var nu Manden sunket saa dybt? O, ingen
havde sunget ved haus Vugge, at det engang skulde tåge en saa
dan Ende med ham. Han havde fsr vceret i gode Omstcendig
heder, havt Hus og Gaard, en vakker Kone og kjcere Bsrn.
Men Dsdens Le kom og feiede dem alle bort, alle pua en
Dag. Det gik ham fsrst gjennem Hjertet og saa til Hovedet.
Saa gik det tilbage med ham, Folk bedrog ham, Hosten slog to
Gange efter hinanden feil for ham; da tabte han Modet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
