- Project Runeberg -  August Herman Francke. Et Livsbillede fra den tyske Pietismens Tid /
229

(1881) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig 229
det, som om det ikke mere vilde verre muligt for Francke at
fsrblive i ’Halle, og Modstanderne opbsd alt for at grave Jor
den bort under hans Fsdder. Der stod det store, smukke, sta
telige Hus ved den ranniske Port og vidnede for Francke som
en Stenenes Prcediken om Kjcerlighedens Magt, men det var,
som om man ikke saa det;Lidenstaben forblindede nogle, medens
andre hannlig trak paa Lceben, idet de paastod at kunne godt
gjsre, at det ikke var gaaet menneskeligt og naturligt til med
Waisenhusets Opfsrelse. Det manglede heller ikke paa saadanne,
der ligefrem dadlede Presten i Glaucha, fordi han havde opfsrt
en saadan Anstalt. Nu har han bygget som en gal Mand,
og hvad vil det blive til? Bygningen vil tilslut falde Staden
til Byrde, naar Folk er blevne trcette af at lade sig udsuge af
den fromme Blodsuger."
Francke fad ved et Bord og strev og skrev. Han maatte
retfcrrdiggjsre sig for den svcere Anklage. Han forkaftede det
ene Ark ester det andet, lagde ogsaa hyppig Pennen bort og
trykkede Haanden til Hjertet, som om han vilde berolige det,
der det bankede saa heftig og urolig. Modstanderne havde denne
gang forstaaet at forstyrre hans Hjertefreds hellige Stilhed.
Gjennem Vinduesruoerne skinnede Fuldmaanen md og saa saa
rolig smilende paa ham, som vilde den sige: Hvorfor er du
bedrsvet, du arme Menneskebarn, og saa fuld af Uro? Saa
ledes har jeg endnu aldrig feet dig."
Atter begyndte Francke at stride, saa at Pennen skrabede.
Da — pludselig klirrede Vinduet voldsomt, og i samme Aieblik
faldt en Sten ned paa Bordet foran ham.
Forfcerdet fpringer han op og vil ile hen til Vinduet, men

*


*


*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Feb 22 11:31:27 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ahfrancke/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free