Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amsterdam - Kvarteret om Havnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blomstring, spejler nu lige trofast dets Tilbagegang og lever
for en stor Del paa Minder om fordums Herlighed.
Naturligvis hænger dette nøje sammen med den hele ostindiske
Misere. Kolonierne, der i gamle Dage gav en gylden Høst,
bringer under Nutidens ugunstige Vilkaar ikke længere noget
Overskud, og den bestandige Krig mod de indfødte derovre
sluger flere Penge, end den lille Nation ret vel kan bære ...
Som Søsterby har Rotterdam da ogsaa allerede for længere
Tid siden overfløjet Hovedstaden. Baade hvad Skibes Tal
og Drægtighed angaaer, hævder den Forrangen over den meget
ældre og folketalligere Søsterby, og medens Dronningen af
Het Ij (udt. Ejj) melankolsk spejler sig i sine Kanaler, stamper
den unge Hedspor stadig nye Velstandskilder frem.
Midt i Havnen paa en kunstig anlagt 0 lige over for
Schreiers Toren ligger Byens store, nylig fuldendte
Centralstation. Denne Bygning er Hovedstadens sidste Storværk og
paa en Maade Amsterdammernes Smertens Barn. Det viste
sig nemlig næsten uoverkommeligt at give Grunden en saadan
Fasthed, at den kunde bære den vældige Kolos, og store
Kapitaler blev nedsænkede i det løse Underlag. Da den
endelig var fuldendt, havde den kostet mellem fire og fem
Millioner. Men der var heller ikke vist noget Kniberi. Man
ønskede udtrykkelig at faa en Bygning, der kunde
repræsentere Byen paa værdig Maade, og da man i Dr. Cuijpers
(Bygmesteren af Rigsmusæet) ejede en Arkitekt, man havde
Tillid til, lod man ham frie Hænder. Resultatet blev en
Banegaard, der er uden Sidestykke i hele Verden. Den ligner
med sine ranke Spir og farverige Gavle nærmest et Slot fra
Overgangstiden mellem Gothikken og Renaissancen. Dens
Lighed med Rigsmusæet er i alle Hovedtræk saa
væsentlig, at de tvende Bygninger idelig forveksles af fremmede.
Her som hist træffer man en Mangfoldighed af Billedværk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
